Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Det var dén weekend!

Le Mans 
15/06/03 

Le MansSå er den lange LeMans-weekend slut. Den har budt på fremragende danske resultater, selvfølgelig først og fremmest med endnu en Tom K-sejr, og også Jan Magnussen kommer hjem med en flot placering.
 

Men på casperelgaard.dk er vi naturligvis mest interesserede i hvordan det er gået DBA Zytek-bilen med John Nielsen, Casper Elgaard og unge japanske Shimoda ved roret. Der er ingen tvivl om, at bilen var favorit til en klassesejr, da løbet blev sat igang lørdag eftermiddag, og de hurtige omgangstider der blev sat i løbet af eftermiddagen og aftenen, forstærkede kun håbet.

Desværre blev det til nogle lange og ikke-planlagte pitstops i løbet af aftenen og natten, hvor de trætte mekanikere kæmpede en hård kamp for at holde bilen køreklar.

Det blev på et tidspunkt klart for alle, at en sejr forsvandt uden for rækkevidde, men sports- og kampånden har de i RN Motorsport, og der blev truffet en beslutning om, at bilen for enhver pris skulle fuldføre løbet, også selv om det betød væsentlig mere forsigtig kørsel, end bilens potentiale inviterer til. Set i lyset af de uheld teamet har måttet slås med i tidligere løb, hvor de har måttet udgå ret tidligt, er det en fuldt ud forståelig beslutning. Det skal også siges, at bilen langtfra er færdigudviklet - og med et budget der ligger adskellige etager under dét, som de store fabriksejede teams opererer med, gjorde de det rigtig godt. DBA Zytek´en sluttede på en andenplads i dens klassement (LMP 675), og på en 23.plads i det samlede løb.

Vi vil endnu engang henvise til lemans.org hvor der findes mange fine fotos af "drengene" i aktion, og hvor man også kan finde artikler som fortæller mere detaljeret om udviklingen i løbet. Dog skal portrætterne af de tre tages med et gran salt. Her på redaktionen havde vi i alt fald noget vanskeligt ved at genkende Casper på det foto, der var sat ud for hans navn - og sandelig om ikke også John Nielsen har gennemgået en foryngelseskur, hvis billederne taler sandt....! Til gengæld har Shimoda nået en ufattelig masse i sit attenårige liv, men sådan er der så meget, når man skal holde styr på de 150 tilmeldte kørere!

Herfra ønsker vi tillykke til de tre seje kørerer og deres mekanikere - vi ser frem til LeMans 2004!


Læs mere om:
  • 15/06/03 - Le Mans - Le Mans
  •