Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Klasseforskel

Le Mans 
14/06/03 

Le Mans- og det har der altid været
Grand Prix racing har altid været én eksklusiv klasse, standardvogne er blevet det over de seneste 20 år, men sportsvognsracing har altid haft plads til lidt af hvert - således også på Le Mans. Faktisk kan man følge en rød tråd fra de nuværende fem klasser, LM P900, LM P675, LM GTP, LM GTS og LM GT, til det allerførste 24 timersløb i 1923.
 

Reglerne for de deltagende biler dengang foreskrev, at det skulle være 4-sæddede touring-biler (2-sæddede for de mindste biler) produceret i 30 identiske eksemplarer af grundmodellen. 30 biler lyder ikke af meget, men her skal man tænke på at datidens bilproduktion var et anderledes håndværk. Henry Fords samlebånd er fra 1908 og har endnu ikke været vidt udbredt i 1920'erne. Til sammenligning skal dagens GT-biler være produceret i 100 eksemplarer (25 for små mærker).
Ideen med Le Mans-løbet var bl.a. at vise hvor langt producenterne af produktionsbiler til gadebrug var nået. I og med disse biler var både store og små, var det naturligt man indrettede forskellige klasser alt efter motorstørrelse. I 1923 var de 26 deltagere delt op i 6 klasser, med 751-1150 cc som den mindste og 5001-8000 cc som den største.
Denne opdeling efter motorstørrelse fortsatte op til starten af 1980'erne, men allerede i løbet af 1950'erne opstod behovet for yderligere differentiering af bilerne. Den hårde konkurrence mellem bilmærker som Jaguar, Aston Martin, Mercedes-Benz, Ferrari og Maserati var ophav til stadigt mere specialiserede modeller, mens flertallet måtte nøjes med serieproducerede standard- og sportsvogne. I 1959 indførtes for første gang begreberne Sportsvogne, for de specialbyggede racere, og GT-vogne, for de serieproducerede biler. Begge grupper, var som tidligere, opdelt efter motorstørrelse, hvilket blot øgede chancen for at hente en klassesejr i det berømte løb. Denne opdeling er grundlæggende den samme der benyttes i dag i LMP900/LMP675/LMP GT for de specialfremstillede biler, inddelt efter vægt og motorstørrelse, og LM GTS/LM GT er for de serieproducerede GT-vogne. Her er de grundliggende definitioner for de forskellige klasser.

Klassetypeantalmotor m./u. turbovægtfælgbredde
LM P900åben14000/6000cc900 kg16
LM P675åben12000/3400cc^675 kg14
LM GTPlukket14000/6000cc900 kg14
LM GTSåben/lukket25 (12)<4000/8000cc1100-1300 kg14
LM GTåben/lukket100 (25)<4000/8000cc1100-1300 kg12

^ 2000 cc og maks 6 cylindre/3400 cc og maks 8 cylindre. < (12) og (25) er produktionstallet for små fabrikanter, som ACO betragter som fabrikker der producerer færre end 2000 biler om året. Er chassiset af kulfiber er kravene 100 (25). Dette gælder kun for LM GTS-katagorien
* 12" for biler der vejer mindre end 1200 kg og 14" for biler der vejer over 1200 kg.

Dette forklarer også lidt om fartforskellen mellem de hurtigste og langsomste biler. Fransk TV plejer at være gode til også at vise feltets langsommere klasser imellem opgøret om førstepladsen. Med John Nielsen og Casper Elgaards deltagelse skulle der være chance for at de danske kommentatorer giver LM P675-klassen mere opmærksomhed end normalt, mens GTS og GT-klassen nok endnu engang bliver forbigået i korthed. Dramaet plejer ikke at være mindre, blot fordi farten er det. Det er denne blanding af klasser der er med til at gøre Le Mans, og sportsvognsløb generelt, til et fascinerende skue som ikke ellers opleves i motorsport på dette plan.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 15/06/03 - Le Mans - Le Mans
  •