Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Canadas GP - Toyota preview

Formel 1 
12/06/03 

For en gangs skyld kommer man til en bane som da Matta kender. Han har kørt her i Champ Car serien. Erfaringen herfra håber han at kan bruge i weekenden.
 

Modsat hvad de fleste i Formel 1 siger og tror, så bliver banen lige udenfor Montreal faktisk brugt til mere end Formel 1. Champ Car serien eller CCWS som den hedder nu, er begyndt at bruge banen også. Det gjorde man sidste år. Her var Cristiano da Matta manden der satte sig på pole, men vandt dog ikke løbet. Men han kender banen modsat de andre baner på kalenderen.

Toyota har haft travlt siden Grand Prix'et i Monaco. Man har testet både i England og i Italien. da Matta testede på Silverstone i sidste uge sammen med Ricardo Zonta som også deltog på Monza sammen med Olivier Panis. I England testede man dæk og aerodynamik bl.a. som forberedelse til det engelske Grand Prix. På Monza var der gang i noget helt andet. Udover det sædvanlige testarbejde har Toyota udviklet en ny evolution af motoren som så blev testet her. Den nye motor hedder RVX-03. Og testen forløb så godt at motoren vil blive brugt i Canadas Grand Prix.

da Matta:
"Jeg har tidligere kørt på Circuit Gilles Villeneuve, så jeg skal ikke bruge kostbar tid på at lære banen at kende. Det er en ret herlig bane at køre på med nogle gode overhalingsmuligheder. Til gengæld er den hård ved både bremser og motor. Vi skal køre med en ny motor i denne weekend, hvilket jeg er sikker på vil være en fordel for os. Så selv om det ser ud til at kan blive en hård weekend, ser jeg frem til det."

Olivier Panis:
"Jeg synes at Circuit Gilles Villeneuve er en af de bedste baner. Jeg kan virkelig godt li' at køre her, og normalt har vi nogle ret herlige løb her. Bilerne behøver en god bremsestabilitet og et godt vejgreb. Det er nødvendigt fordi vi skal flere gange ændre retning midt i chikanerne. Der er vigtigt fordi vi skal give fuld gas ret hurtigt for at komme hurtigt ud af chikanerne. Vi bruger en ny motor som vi testede i sidste uge, og den føltes rigtig god ved testen i sidste uge."

Ove Anderson:
"Vi havde nogle rigtige gode og udbytterige testdage i sidste uge. Med alle kørerne engageret fik vi kørt mere end 400 omgange på de to baner. Vi fik nogle ret lovende resultater ud af det. Banen i Canada kræver ret meget af motoren, så vi bruger en ny og forbedret motor. Det er altid vanskeligt at forudsige hvordan vi vil klare os, men jeg mener at den afgørende faktor igen vil være at finde det rigtige setup til bilerne. Det bliver muligvis vanskeligt i den korte tid vi har i den frie træning fredag formiddag. Heldigvis har både Olivier og Cristiano kørt her før."

Dons

Læs mere om:
  • 15/06/03 - Gilles Villeneuve - Formel 1
  •