| Bag de flotte podieplaceringer gemmer sig imidlertid en rå fortælling om en personlig og økonomisk kamp, hvor stress og massivt overarbejde truede med at afspore sæsonen.
Da starten gik på DS3 Cup-sæsonen, var målsætningen for det familieære team, Lovic Racing, klart - de ville blande sig helt fremme i feltet. Klassen, som er kendt for sit ekstreme tætte ræs og identiske biler, kræver millimeterpræcision og konstant stabilitet.
Når man ser Mirza Lovics DS3 Cup racerbil (#35) blæse hen over asfalten på de danske racerbaner, er det nemt at gætte, hvad det kræver at holde hjulene i gang i dansk motorsport. For teamet, Lovic Racing, har året været alt andet end en dans på roser.
 Mirza Lovic til Grand Prix på FDM Jyllandsringen. (Foto: Photos by Noamynte)
Uden det rygstød, som store danske sponsorer bringer med sig, har Mirza Lovic måtte hente pengene til motorsporten på den hårde måde - gennem benhårdt arbejde og adskillige timer med overarbejde. Det trak dybe veksler på energien og resulterede i en hverdag præget af stress.
For Mirza Lovic blev 2026-sæsonen det endelige bevis på, at han har farten og den benhårde vilje til at blande sig med de absolut hurtigste i klassen.
”Aldrig helt mig selv”
Selvindsigten fejler ikke noget hos Mirza Lovic, der ærligt erkender, at det konstante pres uden for banen tog sit fokus: ”Jeg er mest træt af, at jeg aldrig rigtig var helt mig selv under løbene på grund at stresset,” indrømmer Mirza Lovic.
Men i ægte racerånd mødte han op til løbsweekenderne alligevel. Selvom kroppen og hovedet var presset til det yderste, blev hjelmen spændt, og der blev kørt race hver eneste gang, muligheden bød sig. Kampånden fejlede intet under teamets velkendte slogan #NeverGiveUp.
Tekniske gennembrud og en afdeling i undertal
Sæsonen lagde stærkt ud med tæt ræs allerede til åbningsløbene på Padborg Park, hvor Mirza Lovic hurtigt stemplede ind i topstriden med en fornem andenplads. Men som det så ofte sker i motorsport, har året ikke været uden bump på vejen - særligt mekaniske udfordringer har spillet en rolle undervejs i feltet. At Mirza Lovic overhovedet står med en samlet tredjeplads i DS3 Cup-mesterskabet, grænser til det naturstridige. Mens konkurrenterne har samlet point i samtlige afdelinger, betød den stramme økonomi, at Mirza Lovic måtte sidde over i en hel løbsafdeling.
Samtidig vidste den erfarne fynbo udmærket godt, hvad der teknisk skulle laves om på bilen for at finde den manglende fart efter en udfordrende debutsæson. Økonomien dikterede dog tempoet for opgraderingerne, og det var først de sidste tre løb i sæsonen, at budgettet tillod at få raceren teknisk præcis dertil, hvor Mirza Lovic ønskede den.
Sommerpausen blev dog et vendepunkt for Mirza Lovic. Da bilen endelig spillede til sensommerens løb, kom svaret prompte på asfalten med fornyet fart. Tiderne fald markant, og Mirza Lovic markerede sig i den absolutte top - blandt andet med en imponerende pole position og podieplads ved det traditionsrige Night Race på Padborg Park, som for alvor understregede hans status som mesterskabsudfordrer.
Drama til det sidste ternede flag
Gennem efteråret bølgede pointregnskabet frem og tilbage. Tilskuere op både FDM Jyllandsringen og Ring Djursland var vidner til konstante overhalinger og intense dueller. Ved den store finale på Padborg Park leverede Mirza Lovic endnu en solid præstation, hvor han længe lå i front, før han efter en hård kamp måtte krydse målstregen på en flot podieplads.
De stabile topplaceringer hen over efteråret bar frugt - Mirza Lovic og Lovic Racing slutter sæsonen på en yderst velfortjent samlet tredjeplads i DS3 Cup-mesterskabet.
 Mirza Lovic til Fineleløbet på Padborg Park. (Foto: Photos by Noamynte)
Elsker klasens kontante, ærlige kontrol
På trods af sæsonens personlige og økonomiske bump på vejen, har Mirza Lovic intet negativt at sige om DS3 Cup-serien. Tværtimod fremhæver Mirza Lovic DS3 Cup som en fantastisk klasse at køre i. Særligt det faktum, at den tekniske kontrol udføres fuldstændigt ens, tiltaler ham.
Klassens tekniske kontrol er stram, og efter hvert løb bliver de fire hurtigste pillet ud til en grundig og fuldstændig ensartet kontrol. Selvom Mirza Lovic og teamet har skullet vende hver en krone, har kontrollørerne aldrig fundet så meget som en enkelt finger at sætte på bil nr. 35. Det beviser, at Lovic Racings fart er bygget på rent talent, køreteknik og slid - ikke på snyd i gråzonerne.
 Mirza Lovics resultater i DS3 Cup 2026, som resulterer i en samlet tredjeplads i mesterskabet.
Retter blikket mod 2027
Med bronzemedaljen i hus under de værst tænkelige betingelser venter Mirza Lovic nu spændt på nye tiltag, som DS3 Cup introducerer til den kommende sæson. Selvom vejen dertil har været brolagt med stress og overarbejde, har sæsonafslutningen tændt en ild i den fynske kører, der sender en krystalklar advarsel til sine konkurrenter: ”Uanset hvad der sker, så er nr. 35 med i toppen!”
Klassen spås at vokse markant til næste år, og med det momentum, som teamet har bygget op under sloganet #NeverGiveUp, er der ingen tvivl om, at Mirza bliver en mand, de andre kører skal holde skarpt øje med i 2027.
Noamynte Nomi S. Vestergaard |