Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Nybagt mester klar til uforudsigelig weekend

FIA WEC 
15/10/26 

World Endurance ChampionshipMalthe Jakobsen og resten af Hypercar-feltet skal lære hurtigt, når FIA World Endurance Championship-feltet indtager Circuit de Barcelona-Catalunya i weekenden.
 


(Foto: Algarve Pro Racing)

Weekendens næstsidste afdeling af mesterskabet skulle oprindelig være kørt i ørkenstaten Qatar, men grundet uroen i Mellemøsten er årets sidste to løb flyttet til Europa.

Det giver til gengæld debut til den spanske Formel 1-bane på WEC-kalenderen. Og selvom både Malthe Jakobsen og størstedelen af konkurrenterne kender banen indgående fra andre løbsserier, er det altså ny asfalt under Hypercar-bilerne.

“Alle kommer til weekenden med et begrænset datagrundlag og få erfaringer, så det bliver helt sikkert en interessant og anderledes weekend”, fortæller Malthe Jakobsen, der med Team Peugeot TotalEnergies har gjort sit for at komme velforberedt:


(Foto: Algarve Pro Racing)

“Vi har lagt kræfterne i simulatoren; vi kender banen og vi kørere har kunnet trække på vores egne erfaringer, så resten er op til samarbejdet mellem os og ingeniørerne. Vi får lidt at se til, tror jeg”, siger den hurtige thybo, som i den forgangne weekend sikrede endnu en mesterskabstitel, da han med Algarve Pro Racing vandt European Le Mans Series’ LMP2 Pro/Am-titel.

I denne weekend er forventningerne ikke helt på mesterskabskurs, men ambitionen om at få maksimalt ud af weekenden er intakt:

“Vi har vist flere gange i år, at vi kan levere fart og stabilitet, så det gælder om at få lavet en god pakke til løbet, og så må vi se om heldet ellers er med os”, siger Malthe Jakobsen.

6 Hours of Barcelona starter søndag klokken 12.00 og kan ses live på TV2 Sport, Eurosport samt FIAWEC+.

Jakobsen Motorsport

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Circuit de Catalunya
  • 18/10/26 - Circuit de Catalunya - FIA WEC
  •