(Foto: Algarve Pro Racing)
European Le Mans Series
Mesterlige Malthe og Michael!
Malthe Jakobsen, Michael Jensen og Enzo Trulli sikrede sig Pro/Am-mesterskabet i European Le Mans Series 2026 med sejr i finalen, der blev kørt på Portimaõ-banen i Portugal.
I samme løb kom også Mikkel Gaarde Pedersen på podiet - sønderjyden slutter toer i LMP3-klassen.
I Le Mans Cup var der også podier til danskerne - igen var Mikkel Gaarde Pedersen på pallen og fik selskab af Christian Dannemand Jørgensen.
Også i Ligier European Series var der danskere på podiet - Marcus Therkildsen på andenpladsen i sin klasse, Marius Kristiansen øverst i sin klasse og August Therbo øverst generelt.
IMSA WeatherTech Sportscar Championship
Marco vandt Petit Le Mans!
Marco Sørensen vinder Petit Le Mans 2026 i GTD Pro-klassen sammen med Mattia Drudi, Valentin Hasse Clot.
Det var det bedste danske resultat i en lidt bøvlet weekend, hvor Frederik Vesti dog var med til at sikre Cadillac både kører-, team- og konstruktør-mesterskabet.
(Foto: Lionspeed GP)
GT World Challenge Europe
Bastian Buus Sprint Cup-mester!
Bastian Buus sikrede sig Sprint Cup-titlen i det prestigefyldte GT-mesterskab efter en dramatisk sæsonfinale på Circuit de Barcelona-Catalunya sammen med Ricardo Feller.
Også Nicki Thiim, Mikkel O. Pedersen og Sebastian Øgaard var til start i Barcelona.
Silas Rytter kørte sig i Lamborghini Super Trofeo frem i delt mesterskabsføring.
Buus kørte weekenden efter DTM-finalen på Hockenheim, hvor han startede på pole position i søndagens løb og sluttede på en stærk fjerdeplads. Victor Nielsen kørte ADAC GT Masters, hvor han også kører i den kommende sæson.
Læs mere her
Karting
Blandede danske resultater - Signe på podiet
Der var danskere på gridden i FIA Karting World Cup, hvor Oliver Rasmussen og Isac Wegge Larsen kørte OKN. I FIA Karting Academy Trophy Junior sluttede William Sterup Nielsen nier i finalen og 22. samlet.
I Le Mans var Signe Pejs Ørnbøll i aktion i IAME Ladies Cup og tog en tredjeplads, mens Kirstine Falch endte som flot firer!
Det sker
FIA WEC, GT World Challenge
FIA WEC kører på Circuit de Barcelona-Catalunya i næstsidste afdeling i 2026, hvor Kevin Magnussen, Nicklas Nielsen, Marco Sørensen og Malthe Jakobsen er med i Hypercar.
6 Hours of Barcelona køres søndag den 18. oktober klokken 12.00 og kan ses på FIA WEC+
Samme weekend køres GT World Challenge-finalen på Portimao i Portugal, hvilket betyder, at Nielsen og Sørensen må springe over den afdeling. Løbet køres lørdag klokken 18.00 og kan ses på YouTube og Viaplay.
Her deltager Mikkel Gaarde Pedersen i Pure Rxcing, Mikkel Mac og Dennis Lind hos Steller Motorsport, Frederik Schandorff, Malte Ebdrup og Simon Birch hos Selected Car Racing, Bastian Buus hos Lionspeed GP, Sebastian Øgaard hos Tresor Attempto Racing, Nicki Thiim hos Comtoyou Racing - og muligvis flere ;)
Ud over GT World Challenge-danskerne deltager også Luca Magnussen i McLaren Trophy samt Mikkel Njor, der er mester i Silver-klassen, i GT2 European Series.
Læs mere om: August TherboBastian BuusChristian Dannemand JørgensenDennis LindFrederik SchandorffFrederik VestiKevin MagnussenMalte EbdrupMalthe JakobsenMarco SørensenMarcus TerkildsenMarius KristiansenMichael JensenMikkel Gaarde PedersenMikkel MacNicki ThiimNicklas NielsenSebastian ØgaardSilas RytterSimon Birch KristensenVictor T. NielsenCircuit de CatalunyaPortimãoRoad Atlanta03/10/26 - Road Atlanta - SportsCar Championship - Internationalt04/10/26 - Circuit de Catalunya - GT World Challenge Sprint10/10/26 - Portimão - ELMS18/10/26 - Circuit de Catalunya - FIA WEC18/10/26 - Portimão - GT World Challenge Endurance |