Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Mikkel Gaarde Pedersen forbereder sig inden dobbeltfinale i Portugal

ELMS 
08/10/26 

Det kan godt være, at det først er i weekenden, at de afsluttende løb i European Le Mans Series og Le Mans Cuppen afvikles, men i de seneste par dage har Mikkel Gaarde Pedersen været i gang med at forberede til den kommende sæsonfinale i Portugal.
 

”Sammen med mit team – Rinaldi Racing – har vi testet på Portimao-banen,” fortæller den 18-årige sønderjyde. ”Onsdag har jeg således været på banen i både vores ELMS-bil og den bil, jeg deler med Steve Parrow i Le Mans Cuppen.”


Mikkel Gaarde Pedersen og Steve Parrow har mulighed for at vinde Le Mans Cuppen.
(Foto: JJ Media)

”Siden den sidste afdeling har vores ELMS-bil fået et nyt differentiale, og det har gjort, at den har kørt meget bedre. Vores fart i feltet var onsdag rigtig fin, og vi var hurtigste mandskab i den afsluttende test.”

I European Le Mans Series indtager Mikkel Gaarde Pedersen sammen med José Fernandes Cautela og Alvise Rodella tredjepladsen. Trioen har mulighed for at avancere i tabellen.

I Le Mans Cuppen er chancerne bedre for racerkøreren fra Egernsund. Her kan han og Steve Parrow sikre sig mesterskabet. Men duoen har været udfordret.


Onsdagens test for Mikkel Gaarde Pedersen i ELMS-bilen var god.
(Foto: JJ Media)

”Onsdag testede jeg bilen og fik 5-10 omgange i den, men jeg kørte i pit, fordi den virkede meget løs i bagenden,” fortæller Mikkel Gaarde Pedersen. ”Det viste sig, at noget var utæt, for motoren spildte olie. Vi fik ikke meget ud af testen, men heldigvis skete det nu og ikke i weekenden.”

Mikkel Gaarde Pedersen får en travl lørdag, for finaleløbene i begge klasser afvikles samme dag. Finalen i Le Mans Cuppen køres fra 10.30 til 12.30, mens det firtimerlange løb i European Le Mans Series starter 15.30.

GP Racing Mikkel Pedersen


Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Portimão
  • 10/10/26 - Portimão - ELMS
  •