 (Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)
Finn Jørgensens tur til den midtsjællandske bane endte med at blive en noget nær perfekt
ende på den danske sæson. Sønderjyden løb med finalesejren, og kunne i samme
ombæring også tage mesterskabstitlen.
Det var virkelig en superfed afslutning på sæsonen. I år er mit første i Rotax
Junior-klassen, så det føles virkelig godt at kunne runde det hele af med en sejr,
siger han og tilføjer:
Jeg har været med fremme hele året, men jeg måtte vente på en sejr, så det var helt
perfekt timing at vinde til sidst, forklarer Finn Jørgensen.
Skiftet op til Rotax Junior-klassen er i øvrigt et ganske markant spring. Gokarten bliver
større, får bedre dæk og flere kræfter. Derfor er det heller ikke hverdagskost at se en kører
vinde mesterskabet i første sæson.
 (Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)
VM i sigte
Og mindst lige så vigtigt, så følger der en speciel præmie med mesterskabstitlen.
Vinder man enten DM-weekenden eller den samlede, danske sæson i Rotax Max Challenge,
så får man en invitation til Grand Finals. Det svarer til et VM i Rotax-gokarter. Alle deltagere
er inviteret fra mesterskaber verden over - det er bedste mod de bedste.
Og Grand Finals udmærker sig også ved, at alle gokarterne er på lodtrækning. Dermed
handler det mere om køreren end noget andet, forklarer Finn:
At få en invitation til Grand Finals er virkelig stort - og det stiller store krav til mig som
kører. Du trækker lod, får en gokart, og så må du forsøge at få det bedste ud af det.
Du har heller ikke ret meget træning, så du skal virkelig vise dine evner, forklarer
han.
 (Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)
Det får Finn lov at gøre igen. Han var også med i sidste års udgave - og han er i øvrigt langt
fra alene om at glæde sig til opgaven i Portugal. Gokart er et anliggende for hele familien
Jørgensen, og for far Bo Jørgensen er det også noget ganske særligt:
2026 har været en vild sæson. Det var op og ned i starten af året, men det her var på
alle måder en drøm af en afrunding. Vi andre glæder os næsten lige så meget til
Grand Finals som Finn gør. Det er en kæmpe oplevelse at være til et så stort løb,
slår Bo Jørgensen fast.
 (Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk)
Finn Jørgensen skal repræsentere Danmark til Rotax Grand Finals den 7-14. november i
Portimão i Portugal.
Niklas Majgaard/Boxengasse.dk |