Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Michelin Le Mans Cup

Jeg kørte mig fra niende- til førstepladsen

Michelin
Le Mans Cup 

18/09/26 

Sammen med sin tyske makker Steve Parrow vandt Mikkel Gaarde Pedersen i weekenden årets femte afdeling af Le Mans Cuppen på Silverstone, hvor han under skiftende vejrforhold sad bag rattet af Rinaldi Racings bil i løbet sidste halvdel.
 

”Det var et godt løb,” siger den sønderjyske racerkører. ”Steve Parrow startede i bilen og overlod den til mig, da han lå femmer eller sekser. Da jeg hoppede i bilen, var det tørvejr, men så gik der ikke lang tid, inden der kom regn. Og det regnede en hel del, så vi lavede et pitstop, hvor vi gik fra tørvejrsdæk til regnvejrsdæk. Og så et nyt pitstop, hvor vi vendte tilbage til tørvejrsdæk.”


Mikkel Gaarde Pedersen kørte Rinaldi Racings rødsorte racer fra niende- til førstepladsen.
(Foto: JJ Media)

”Da jeg kom tilbage på banen, lå jeg nier. Ret hurtigt fik jeg kørt bilen op fra niende- til førstepladsen i løbet. Jeg gik i front med ti omgange tilbage af løbet. Jeg havde toeren liggende lige bag mig, men jeg styrede tempoet, for han havde ikke farten til at angribe mig.”

Sammen med andenpladsen i sæsonpremieren på Circuit de Catalunya i Spanien betyder sejren på Silverstone, at Mikkel Gaarde Pedersen og Steve Parrow indtager den sammenlagte andenplads i Le Mans Cuppen, hvor de er de eneste, som kan indhente den førende duo fra Motorsport98-teamet.

”Vi er 14 point efter dem, og der er 26 point at kæmpe om,” konstaterer Mikkel Gaarde Pedersen, ”men taget i betragtning af, at vi har haft tre afdelinger med bl.a. punkteringer og uheld, så er det godt at ligge toer i mesterskabet.”


Lørdag aften endte Mikkel Gaarde Pedersen øverst på podiet.
(Foto: JJ Media)

ELMS

På Silverstone deltog den 17-årige racerkører fra Egernsund også i femte afdeling af European Le Mans Series. Her kørte han det sidste stint i det firetimerlange løb.

”Jeg kom i bilen, da vi lå på femtepladsen,” siger Mikkel Gaarde Pedersen. ”Det regnede også under det løb, men jeg kørte mig op som treer, hvor jeg lå lige bag toeren i klassen. Sammen indhentede vi etteren, men på vej ud på sidste omgang døde en sensor i bilen, så den ikke kunne mere. Det var øv!”

Racerbilen fra Rinaldi Racing sluttede på en femteplads.

Ultimate Cup European Series

Mikkel Gaarde Pedersen er endnu ikke vendt tilbage til det sønderjyske. Fra England tog han toget til Belgien for at have sin tredje løbsstart i år på Spa-Francorchamps-banen. Denne gang i Ultimate Cup European Series.

”Cogemo Racing manglede en kører til den ene af deres biler, og min manager satte så mit navn i spil,” siger han. ”Nu er det endt med, at jeg skal dele bil med Peter Hegelund og Kevin Verner, som jeg jo kender fra de danske baner. Det bliver sjovt.”

GP Racing Mikkel Pedersen


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Peter Hegelund
  • Silverstone
  • Spa-Francorchamps
  • 12/09/26 - Silverstone - Michelin Le Mans Cup
  • 13/09/26 - Silverstone - ELMS
  •