Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Rally

Nu skal Ib Kragh i aktion igen

Dansk Super Rally 
31/08/26 

Der gik ikke mange dage, efter at Rally Juelsminde var overstået og den sidste oprydning efter løbet var overstået, inden Ib Kragh begyndte at tænke på rally igen.
 

På lørdag sætter han sig nemlig atter ind i sin hvide og blå Porsche 911 GT3 Cup-rallybil for sammen med Jeannette Kvick at deltage i femte afdeling af Dansk Super Rally – Rally Sønderjylland.

”Heldigvis havde vi ingen problemer med Porschen, så mit trofaste servicemandskab og jeg har ikke været presset på tiden med at få den gjort klar til løbet,” fortæller Ib Kragh.

I modsætning til Rally Juelsminde vil det sønderjyske rally udelukkende blive afviklet på asfaltveje.

”I Rally Juelsminde havde vi enkelte passager på grus. Det var første gang, jeg kørte med Porschen på grusveje, og ja, den var naturligvis noget levende med bagenden på det løse underlag. Det er trods alt mere end 30 år siden, at jeg har kørt med baghjulstræk,” siger Ib Kragh. ”Men i Rally Sønderjylland skulle der udelukkende være asfaltveje, så jeg håber, at vi også kan være med fremme.”

”Jeg glæder mig til at køre løbet. Der plejer at være nogle gode veje til rally rundt omkring Aabenraa. Kenneth Madsen i Citroën C2’eren bliver svær at slå, men jeg håber da at kunne mule de andre kørere i Rally2-bilerne.”

IK Motorsport


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Jeannette Kvick
  • Sydjylland
  • 05/09/26 - Sydjylland - Dansk Super Rally - DM
  •