Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ginetta Junior

Victor jagter podiet på Ring Knutstorp

Ginetta Junior 
25/08/26 

Den vejlensiske racerkører Victor Odin Soria fortsætter sæsonen i det svenske Gebhardt Ginetta Junior Championship i weekenden på Ring Knutstorp i det sydlige Sverige.
 


(Foto: Johny Kristensen)

Siden løbet på Falkenberg Motorbana i juli har den 15-årige racerkører trænet og gjort alt for at komme bedst muligt forberedt til weekendens løb, som er det næstsidste i årets mesterskab. På trods af, at han grundet en pludselig regelændring i Tyskland måtte springe sæsonens første løb over, har han kørt sig op til sjettepladsen i det samlede mesterskab - og fjerdepladsen i Rookie-mesterskabet.

I denne weekend har Victor Odin Soria ikke bare én, men 30 ekstra gode grunde til at arbejde hårdt på den svenske asfalt: En bus fyldt med sponsorer lander lørdag formiddag på Ring Knutstorp for at se det unge talent udfolde sig på banen.

Det er imidlertid ikke noget, der tynger de unge skuldre, forsikrer hovedpersonen:


(Foto: Johny Kristensen)

"Jeg glæder mig meget til weekenden, og måske især fordi jeg får besøg af mange af de sponsorer, som har valgt at bakke op om mit projekt. Jeg har taget et kæmpe skridt fremad i denne sæson, og jeg glæder mig til at vise dem hvor professionelt et setup, jeg er del af - og så er mit mål selvfølgelig at tage en topplacering, så de også kan se at det er investeringen værd", siger Victor Odin Soria, som har fået maksimalt udbytte af samarbejdet med det svenske team, KRT Racing:

"Der er en kæmpe forskel fra at have sit eget team og gøre det så godt, man kan uden reel erfaring - og så til at køre for det bedste team i mesterskabet, hvor alle er dygtige og erfarne. Det er en helt anden verden, og jeg har lært sindssygt meget i denne sæson allerede", siger Victor Odin Soria.

Weekendens løb afvikles fredag og lørdag, hvor tidtagning og første løb køres fredag. Lørdag når VIP-gæsterne at opleve to løb i serien, inden bussen igen sætter kurs mod Vejle.

Løbene kan desuden følges live på Youtube-kanalen Ginetta Sweden:
https://www.youtube.com/@ginettasweden

Victor Odin Soria

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Victor Odin Soria
  • Ring Knutstorp
  •