|
”Den gør ondt, når man lige har stået på podiet og fejret sejren. Vi var 18 point foran konkurrenterne. Nu er vi 16 point efter dem,” siger en skuffet Mikkel Gaarde Pedersen.
 Mikkel Gaarde Pedersen kørte Rinaldi Racings Ligier først over målstregen - men mistede sejren. (Foto: JJ Media)
Udelukkelsen blev ikke udløst af begivenheder på den belgiske racerbane, men af den tekniske efterkontrol, hvor bilerne bogstaveligt talt blev vejet og målt. Her viste det sig, at benzintanken i racerbilen fra Rinaldi Racing kunne rumme 101,5 liter mod de tilladte 100 liter.
”Teamet havde skiftet benzinpumpen, som sidder inde i benzintanken, men havde glemt at få alle ballastkugler tilbage i tanken,” forklarer racerkøreren fra Egernsund. ”Det var en forglemmelse, men det havde ikke ændret noget ude på banen.”
”Ude på banen havde vi selv et fejlfrit løb. Vi fik lagt en god strategi og havde planlagt pitstop på de rigtige tidspunkter. Da jeg kom i bilen for at køre den til mål, skulle jeg spare mine dæk, for hvis der kom safety car, havde jeg mulighed for at give gas og trække fra de andre. Det blev så ikke nødvendigt, for vi førte de sidste 21 omgange og krydsede målstregen med et stort forspring til to'erne efter fire timers race.”
En ting er den mistede sejr. Noget andet er mulighederne for at vinde European Le Mans Series.
”Mesterskabet røg nok for os,” konstaterer Mikkel Gaarde Pedersen. ”Det har været en nederen weekend. Alle var glade, men vi giver ikke op omkring mesterskabet. Vi er godt nok 16 point efter, men der er stadig 50 point at kæmpe om. Men der skal også lidt held til…”
 Med Steve Parrow blev Mikkel Gaarde Pedersen femmer i Le Mans Cuppen på Spa. (Foto: JJ Media)
På Spa-Francorchamps deltog Mikkel Gaarde Pedersen også i Le Mans Cuppen, hvor han i et totimersløb delte bil med Steve Parrow. Her blev det til en femteplads i ProAm-klassen for makkerparret, som dog stadig indtager den sammenlagte andenplads i løbsserien.
GP Racing Mikkel Pedersen Læs mere om: Mikkel Gaarde PedersenSpa-Francorchamps22/08/26 - Spa-Francorchamps - Michelin Le Mans Cup23/08/26 - Spa-Francorchamps - ELMS |