- Annonce -

Hvordan simracing-teknologi ændrer træningen i moderne motorsport

Forberedelse i motorsport måles ikke længere kun i omgange på rigtig asfalt. En voksende del af arbejdet foregår i simulatorer på teamenes fabrikker og træningsfaciliteter. Teams og akademier bruger simulation til kørertræning og udvikling af biler, og teknologi, der tidligere primært blev forbundet med racerspil, har dermed fået en vigtig rolle i professionel motorsport.

Hvorfor simracing er blevet en del af professionel kørertræning

Tid på banen er begrænset og dyr, mens Formel 1 har strenge begrænsninger for test af aktuelle biler. Simulatorer giver teams et alternativ: Kørere kan træne væk fra banen, ingeniører kan gentage kontrollerede scenarier, og ændringer i bilens opsætning kan vurderes uden at bruge en fysisk bil, dæk og et helt team ved banen.

Simracing er samtidig en del af en bredere digital underholdningssektor, som også omfatter mange helt andre aktiviteter. En af dem er online casinospil, hvor casinobonusser, velkomsttilbud og free spins er almindelige kampagner. For læsere, der specifikt vil sammenligne disse tilbud, giver det bedste bonuscasino på Slotozilla information om aktuelle casinobonusser og deres betingelser.

Kravene varierer mellem operatørerne, så vilkårene bør kontrolleres individuelt. Tilbage i motorsporten bruges samme idé om at sammenligne muligheder og træffe velovervejede valg til et helt andet formål: at hjælpe kørere og ingeniører med at forberede sig bedre til arbejdet på banen.

Hvordan simulatorer hjælper kørere med at blive bedre

Simulatorsessioner kan bruges til flere dele af kørerens forberedelse, fra indlæring af en ukendt bane til analyse af små forskelle i køreinput.

Indlæring af baner og løbsprocedurer

Før kørerne ankommer til en ukendt bane, kan de træne svingsekvenser, bremsepunkter samt ind- og udkørsel fra pitten. Teams kan også øve løbsstarter og andre procedurer. Det giver køreren kendskab til banen, før den fysiske kørsel begynder.

Forbedring af køreteknik

Gentagne omgange giver kørere og trænere mulighed for at undersøge bremsepunkter, styreinput, speederbrug og stabilitet gennem bestemte sving. De kan derefter gentage samme sektion under kontrollerede forhold.

På en fysisk bane kan dækkenes tilstand, trafik, vejr og ændringer i banens greb gøre direkte sammenligninger mellem omgange vanskeligere.

Telemetri og dataanalyse

Professionelle simulatorer genererer telemetri, der kan omfatte hastighed, bremsning, speeder- og styreinput samt værdier beregnet af bilmodellen. Ingeniører kan sammenligne data mellem omgange eller med referencedata for at identificere forskelle i kørerens input og bilens adfærd.

Ikke alle simulatordata er identiske med målinger fra en fysisk bil. Nogle parametre kommer fra matematiske modeller, og derfor er korrelation mellem simuleret og reel adfærd en vigtig del af professionelt simulatorarbejde.

Hvordan moderne simulatorteknologi gør træningen mere realistisk

Professionelle systemer kombinerer detaljerede softwaremodeller med specialiseret hardware. Det gør det muligt at undersøge bilens adfærd uden at sende den fysiske bil på banen.

Avanceret fysik og laserscannede baner

Professionelle Driver-in-the-Loop-systemer (DIL) kan bruge banemodeller skabt med LiDAR og laserscanning. Modellerne kan gengive højdeforskelle, curbs, ujævnheder og andre egenskaber ved underlaget. Nogle specialiserede udbydere tilbyder modeller med nøjagtighed på millimeterniveau, men det gælder ikke alle professionelle systemer.

Laserscannede baner findes også i visse forbrugerløsninger. Forskellen ligger i højere grad i de tekniske modeller, hardwaren, korrelationsarbejdet og det udviklingsmæssige formål med en professionel DIL-installation.

Bevægelse, force feedback og visuelle systemer

Professionelle simulatorer kan kombinere bevægelsessystemer, force feedback i rattet og store skærmsystemer for at give køreren fysiske og visuelle signaler.

Cadillacs Formel 1-program valgte eksempelvis en Dynisma DMG-360XY-bevægelsesgenerator til sin afdeling i Indianapolis-området. Systemet tilbyder op til 5 meters bevægelse på XY-akserne og ubegrænset rotation omkring den lodrette akse og er beregnet til udvikling af biler og forberedelse af kørere.

AI og coaching i realtid

AI-baseret analyse bliver mere synlig i software til forbrugere og uafhængig simtræning, hvor værktøjer kan sammenligne omgange og analysere blandt andet bremsning og speederbrug. AI's rolle i professionelle DIL-programmer i Formel 1 er mindre offentligt dokumenteret. Her spiller ingeniører og kørertrænere fortsat en central rolle i fortolkningen af data og feedback.

Simracing i kørerudvikling og motorsportsteams

Simulatorarbejde bruges også til teknisk udvikling, løbsforberedelse og træning af unge kørere. Williams tog en ny DIL-simulator i brug i slutningen af 2025 og udpegede F2-løbsvinderen Victor Martins som Test and Development Driver for 2026. Hans opgaver omfatter videreudvikling af simulatoren og bidrag til en særlig DIL-løsning til teamets Driver Academy.

I 2026 fik fem Formula Student-teams fra Storbritannien, Tyskland og Canada desuden adgang til professionel DIL-software, der bruges af Formel 1-teams og bilproducenter. Ni officielle F1-teams deltog også i F1 Sim Racing World Championship 2026.

Forbrugerudstyr og professionelle DIL-installationer kan dele visse teknologier, men deres formål er forskellige.

Professionelle DIL-systemer er således bygget omkring teknisk korrelation og udviklingsarbejde frem for alene at gengive følelsen af at køre.

Omkring en løbsweekend kan simulatorarbejde bruges til flere konkrete opgaver:

• Træning på den kommende bane og gennemgang af bremsepunkter
• Evaluering af ændringer i bilens opsætning
• Træning af løbsprocedurer og bestemte scenarier
• Brug af data fra banen til at forbedre korrelationen med den virkelige bil

Det giver teams mulighed for at undersøge tekniske spørgsmål uden at bruge begrænset fysisk banetid på hver test.

Kan simracing erstatte træning på en rigtig racerbane?

Simulation har stadig klare begrænsninger. Bevægelsessystemer kan gengive nyttige signaler om acceleration, men de kan ikke konstant udsætte en stationær kører for alle de laterale og langsgående kræfter, som en F1-bil skaber. Kroppens reaktion på reel g-påvirkning er derfor en vigtig forskel mellem simulator og racerbane.

Fysiske kræfter er kun en del af forskellen. Skiftende vejgreb, vejr, dækkenes adfærd, ændringer i banens overflade og konsekvenserne ved at styre en rigtig racerbil kan ikke gengives perfekt. Simulationens værdi afhænger desuden af kvaliteten og korrelationen af de underliggende modeller.

Simulatorens styrke ligger i gentagelig forberedelse. Kørere kan lære baner, træne procedurer, studere telemetri og finpudse deres teknik, mens ingeniører kan undersøge opsætning og udvikling før fysisk test. Simulation og rigtig kørsel supplerer derfor hinanden: Simulatoren kan forberede teamet, men den rigtige bil er stadig nødvendig for at bekræfte resultaterne på banen.

Dette kunne være din annonce!

Kontakt os på e-mail: annonce@motorsporten.dk for at høre nærmere om vores attraktive og særdeles favorable annonceringsmuligheder. Se vores prisliste her.