| Anden halvdel af Grand Prix Tours Legends Car Cup Danmark skal nemlig køre på FDM Jyllandsringen, i forbindelse med det traditionsrige Grand Prix Danmark arrangement.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Holdet kommer til weekenden som mesterskabsførende, efter en forrygende forårssæson, hvor der er blevet kørt 295 ud af 300 mulige ind på kontoen. Kun en drilsk gearkasse kostede holdet 5 point, ved det seneste løb på Ring Djursland, som blev kørt i slutningen af juni måned.
Legend Cup serien kører dog med den såkaldte Smid-væk regel, hvor sæsonens 3 dårligste pointmæssige resultater skal fjernes. Det er dog først efter Night Race i september måned, at man skal til at fjerne disse point, så det er for tidligt at gå i alt for mange detaljer omkring endnu.
Kevin Verner har dog ikke holdt uafbrudt racer sommerferie fra det seneste Legend Cup løb i juni måned. I juli var han til start i Ultimate Cup European Series, som kørte på Mugello i Italien. Det var en kæmpe oplevelse at køre på den tidligere Formel 1 bane, selvom holdkammeraternes fart ikke rakte til at de fik pokaler med hjem fra weekenden.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Nu er fokus dog tilbage på de danske baner, hvor der stadig mangler 3 løbsweekender i 2026. Først skal der køres på FDM Jyllandsringen, inden den står på Night Race på Padborg Park i september måned, og så finalen på Padborg Park i oktober. Kan det mon lade sig gøre, at score 295 (eller 300) point henover de næste tre løbsweekender?
Følg med på FDM Jyllandsringen henover lørdagen og søndagen, eller alternativt på YouTube kanalen @DanishSupercarLeague på søndag fra klokken 10.30 via dette link:
Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):
Fredag
16.25 - Træning, Gruppe A
Lørdag
10.50 - Kvallifikation, Gruppe A
15.26 - Løb, Gruppe A
15.51 - Løb, Gruppe B
Søndag
12.40 - Gridshow
13.45 - Prefinale
16.21 - Finale

Pressemeddelelse

Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgJyllandsringen23/08/26 - Jyllandsringen - Legends Car Cup |