Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
11/08/26 

• Lundgaard P9 i Portland
• INDYCAR-slutspurten fortsætter i Toronto
• Thiim og Buus jagter DTM topresultater
 

NTT IndyCar Series

Lundgaard redder 9. pladsen hjem i Portland

Det blev en dag op ad bakke for Christian Lundgaard i OnlyBulls Grand Prix of Portland efter en mislykket kvalifikation. Tekniske problemer med bilen betød, at bl.a. hybriddelen på #7 ikke fungerede, og danskeren måtte starte bagerst.

Det gav muligheden for at lave en masse overhalinger i løbets startfase, hvor danskeren strøg fra 25. til 15. pladsen inden for en håndfuld omgange. Christian Rasmussen strøg også frem i rækkerne og lå længe lige uden for top 10 efter at have startet som 20.

I mål var det Alex Palou, der tog et stort skridt nærmere endnu en Indycar-titel, med Lundgaard 9. og Christian Rasmussen fire omgange efter med tekniske problemer, mens Lundgaards værste konkurrenter i mesterskabet heller ikke havde den bedste dag med Kyle Kirkwood femmer og David Malukas 12.

Klik her for stilling og yderligere info



(Foto: Chris Owens)

NTT INDYCAR Series

INDYCAR-slutspurten fortsætter i Toronto

Christian Lundgaard fortsætter jagten på 2.-pladsen i NTT IndyCar Series på den nye gadebane Streets of Markham. Banen ligger i Toronto-området, hvor Lundgaard tog sin første IndyCar-sejr i 2023, men Markham-layoutet er helt nyt for 2026.

Lundgaard ankommer i Canada på fjerdepladsen i mesterskabet, 25 point efter Kyle Kirkwood og 17 point efter David Malukas i kampen om andenpladsen. Den regerende mester Alex Palou er dog ved at stikke af i front efter sin sejr i Portland.

Christian Rasmussen kæmper fortsat om den vigtige 22.-plads, der udløser de såkaldte Leaders Circle-præmiepenge.

Læs mere og se tidsplanen



(Foto: Gruppe C Photography)

DTM

Thiim og Buus jagter topresultater

Nicki Thiim skal have sit mesterskabsbud tilbage på sporet på Nürburgring. Danskerens suveræne form fra Lausitzring og Norisring sluttede brat på Oschersleben, hvor hans Aston Martin-team ikke kunne finde fart.

Dermed mistede danskeren mesterskabsføringen til Maro Engel, der har et forspring på 21 point med tre afdelinger tilbage i sæsonen.

Den anden dansker på gridden, Bastian Buus, jagter fortsat sit DTM-gennembrud. Porsche-køreren har været i storform i GT World Challenge, men de flotte resultater i det europæiske GT3-mesterskab har han endnu ikke formået at genskabe på de tyske baner.

Victor Nielsen er også på Nürburgring i weekenden, hvor han er tilbage i ADAC GT4 Germany.

Læs mere og se tidsplanen


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Nicki Thiim
  • Victor T. Nielsen
  • Markham
  • Nürburgring
  • Portland Int'l
  • 09/08/26 - Portland Int'l - IndyCar Series
  • 16/08/26 - Markham - IndyCar Series
  • 16/08/26 - Nürburgring - ADAC GT4 Germany
  • 16/08/26 - Nürburgring - DTM
  •