Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Championship Denmark

Tilbage til Djursland: Efterårssæsonen starter i weekenden

Touring Car
Championship
Denmark 

11/08/26 

Touring Car Championship DenmarkTouring Car Championship Denmark tager hul på et par travle uger, når feltet i weekenden vender tilbage til Ring Djursland og tredje afdeling af mesterskabet.
 


(Foto: Grippo)

I juni måned dannede den djurslandske asfalt også grundlaget for anden afdeling af mesterskabet. Den gang var Claus Møller Jensen stærkt kørende i sin opgraderede Honda S2000, mens Morten Straarup gjorde sit for at følge den lille, røde japaner - altså bilen.

Således kunne kampen i toppen og i Evolution-klassen også komme til at se ud denne gang. Blandt kørerne i Light-klassen bliver det med statsgaranti en kamp mellem biler fra Bayern, for samtlige otte kørere i divisionen kommer til start i BMW’s E46-serie i forskellige varianter. Rasmus Moth Madsen fører fortsat an i mesterskabet, men de to nordjyder, Kim Morgan Jensen og Christian Vejby, viste gode takter før sommerferien, så den høje fynbo skal ikke føle sig for sikker.


(Foto: Grippo)

Basic-klassen byder igen på en god og blandet stak biler fra både øst og vest. Mesterskabsførende Jørn Støvring er del af Suzuki Swift-trekløveret, hvor også Jimmy Bob Søgaard Jensen og Søren Nygaard er repræsenteret, mens Leif Juhl fortsat stiller op i feltets ældste bil - nyklassikeren Toyota Corolla GTi fra de glade 1980’ere. Fra vores eget kontinent sørger Bjørn T. Andersen og Lasse Genz for det franske indslag i form af deres Peugeot’er - henholdsvis en 207 VTi og 208.

Motorløb skal der nok blive en en masse af, for selvom Rasmus Moth Madsen har et pænt forspring i Light-divisionen, kommer forfølgerne til at gøre deres til at indhente ham. Og i Basic-divisionen har Jørn Støvring blot fem point ned til Lasse Genz og Jimmy Bob Søgaard Jensen på en delt andenplads, så her skal der nok også blive kæmpet for placeringer og point.

Tidsplan for TCCD ved Augustløbet på Ring Djursland

Lørdag
13:35 - Tidtagning
16:25 - Race 1

Søndag
09:00 - Race 2
11:55 - Race 3

Følg med på livetiming via Speedhive

Touring Car Championship Denmark

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 16/08/26 - Ring Djursland - Touring Car Championship Denmark
  •