Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Europe - Sprint Cup

Mikkel O. Pedersen: ”Det var et voldsomt løb.”

GT World
Challenge
Sprint 

03/08/26 

Det var tæt – og lidt for tæt – da racerkøreren fra Struer kørte GT World-løb på Magny-Cours
I weekenden havde Mikkel O. Pedersen sin første start for det litauiske Pure Rxcing, da han deltog i en afdeling af GT World Challenge Europe Sprint-serien på den tidligere Formel 1-bane Magny-Cours i det centrale Frankrig.
 


Det var ikke kun vejret på Magny-Cours, som gjorde løbet svært for Mikkel O. Pedersen
(Foto: SRO / JEP)

”Det er et megaprofessionelt team, og jeg har nydt min første weekend sammen med dem,” siger racerkøreren fra Struer, som skal køre yderligere tre løb for Pure Rxcing sammen med teamets faste kører Alex Malykhin i deres røde Porsche 911 GT3 R Evo. ”Men Magny-Cours var en af de weekender, hvor man ser frem mod næste løb.”

Mikkel O. Pedersen havde aldrig før været på den franske bane.

”Jeg fik heldigvis hurtigt lært banen og var konkurrencedygtig på tiderne,” siger han. ”Det startede godt i den første kvalifikation, selv om jeg måtte bakke af på min første flyvende omgang. På min næste flyvende omgang var jeg bedste Porsche-kører i sektor 1, bedste af alle i sektor 2, men så tabte jeg bilen i et højfartssving i sektor 3.”

”Jeg ledte efter grænsen, og jeg fandt grænsen. Jeg snurrede rundt med 180-190 km/t, og det var ikke godt for dækkene, som jeg skulle også skulle starte løbet på. Jeg fik sat en nogenlunde tid. Jeg var fire tiendedele fra bedste Porsche i feltet – ærgerligt, når jeg vidste, at jeg kunne have slået dem.”

Der skulle afvikles to timelange løb på Magny-Cours. Mikkel O. Pedersen sad bag rattet af Pure Rxcings bil i starten af det første lørdag aften.

”Det var et voldsomt løb. I starten forbremsede en McLaren-kører sig og kørte op bag i Porschen, så jeg røg ned bagest i feltet. Jeg fik kørte mig op til feltet, men det var svært at komme videre frem,” siger han. ”Inden vores pitstop kom en af de førende biler kom ud fra pitten, og jeg kunne fint følge den. Det viser, hvor tæt løbene er i GT World Challenge.”

Efter pitstoppet kørte Alex Malykhin bilen i mål på en generel 35. plads og en placering som nummer ni i Silver Cuppen. Den tidligere GT3-verdensmester sad bag rattet ved starten af søndagens løb, hvor der også var tumult i starten, inden et alvorlig uheld efter et kvarter rødflagede løbet.

”Teamet valgte ikke at være med i omstarten, da de kort efter omstarten skulle have kaldt Porschen i pit for at udbedre skaderne, så det endte med, at jeg slet ikke kom til start i det andet løb,” siger Mikkel O. Pedersen mandag i telefonen, mens han er på vej til Spa-Francorchamps.

”Nu er jeg tilbage i rollen som teamchef, hvor vi i de næste par dage har masser af biler ude at køre til vores trackday på den belgiske bane.”

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Magny-Cours
  • 02/08/26 - Magny-Cours - GT World Challenge Sprint
  •