BMW E30 M3 EVO1-karrosse
SOLGT
Jeg har besluttet at sælge min originale BMW E30 M3 EVO1-karrosse. Det er ikke en nem beslutning, men for mig handler det om prioriteringer.
Bilen er født som 1 af 505 eksemplarer af den model, der uofficielt betegnes som EVO1 (uofficielt nr. 248). De sidste 7 cifre i stelnummeret er 2190530.
Karrossen sælges monteret på et professionelt karrossestativ, som medfølger.
Historik
- Produktionsdato: 08.04.1987
- Første registrering i Japan: 01/1988
- Afmeldt i Japan: 04.11.2003
- Købt af undertegnede i 2019 som en komplet bil uden motor.
Der medfølger omfattende dokumentation:
- Original japansk eksportattest (Export Certificate)
- Dansk oversættelse af eksportattesten
- Rapport med data fra den japanske trafikstyrelse
- Faktura for køb og eksport til Danmark
- Dokumentation fra BMW München, som verificerer bilen som en EVO1
Stand
Karrossen har aldrig været skadet, og bilen fremstår fortsat med original lak, som er usædvanligt flot.
På grund af den lange stilstand har der udviklet sig rust som følge af tilstoppede dræn i soltagskassetten samt ved torpedopladen. Derfor medfølger:
Helt ny original tagplade med komplet soltagskassette – den sidste, der var tilgængelig hos BMW München.
Komplet og pæn brandvæg/torpedoplade.
Det originale ledningsnet, originale ruder, loftbeklædning samt diverse originale dele ligger fortsat i bilen og følger med.
Det eneste, der er afmonteret efter billederne blev taget, er beslagene til bagkofangeren.
Ekstra dele
Jeg har desuden følgende originale dele, som kan købes separat:
- Komplet bagkofanger med alt tilbehør
- Komplet forkofanger
- Komplet bagklap
- Nye forskærme
- En stor mængde originale blikdele, som jeg har samlet siden 2019.
Ud over det professionelle karrossestativ medfølger også to specialfremstillede stativer/holdere til dørene.
SOLGT
|