Banen har ikke tidligere været på løbskalenderen, så STEP Motorsport's to kørere skal hurtigt have lært banens forløb inden det for alvor gælder i kvalifikationen og de tre løb.
Når der i weekenden tages hul på anden halvdel af sæsonen, har begge teamets kørere noget at kæmpe for. Matteis Stigsen fører både det danske mesterskab og det nordiske mesterskab for Formel 4-biler, og lige bag sig har han Rosanne den Drijver.
Selvom ingen af kørerne har forudgående kendskab til Kinnekulle Ring, har de en lille hjælp i baghånden. Teamchefen ikke bare kender banen - han har vundet på den mens han selv var aktiv bag rattet.
"Jeg tror at både Matteis og Rosanne glæder sig til at komme tilbage i bilerne og fortsætte det gode arbejde. Vi har et par topplaceringer at forsvare, og selvom det er nyt territorie skal de nok være hurtigt oppe i fart. Det er en hurtig bane med et godt flow, og den er lidt anderledes end især de danske baner på kalenderen, så det er god træning for dem. Jeg tror på, at vi kommer stærkt gennem weekenden", lyder det fra teamchef Morten Dons.
Løbene på Kinnekulle Ring vises live på Youtube-kanalen SSK-Serien (https://www.youtube.com/@SSKserien)
Tidsplan for Nordic 4 på Kinnekulle Ring
Lørdag den 25. juli
10.15 - Træning
14.00 - Tidtagning
Ca. 16.30 - Race 1
Søndag den 26. juli
Ca. 11.00 - Race 2
Ca. 15.00 - Race 3
STEP Motorsport Læs mere om: Matteis StigsenRosanne den DrijverSTEP MotorsportKinnekulle26/07/26 - Kinnekulle - Nordic 4 - NM |