Weekendens to løb på den berømte racerbane udgjorde fjerde afdeling af mesterskabet: Den danske kørerduo ankom til banen på andenpladsen i mesterskabet med en ambition om at indhente den førende.
Kvalifikationen var udfordrende for begge kørere, som i en tæt kvalifikation sikrede sjette bedste omgangstider og dermed startplaceringer til løbene. For Morten Strømsted kunne 0,25 sekunds forbedring have sikret tredje startplacering, hvilket var et tydeligt tegn om tæt konkurrence i Radical-feltet.
Efter at være sluppet helskindet igennem en hektisk start på lørdagens heat opstod der problemer med motoren, som ikke ydede den maksimale effekt. Takket være en ihærdig indsats fra først Morten Strømsted og siden Sebastian Schou, lykkedes det at køre en ottendeplads hjem på trods af en haltende motor.
Inden søndagens løb identificerede og rettede mekanikerne fejlen på motoren, og det var derfor med både motor og mandskab på 100 procents effekt, da STEP Motorsport-bilen kørte frem til start i søndagens løb.
Her var det tydeligt, at Sebastian Schou havde et mål: Allerede i første sving fandt han vej fra sjettepladsen til førstepladsen. Undervejs blev han udfordret bagfra og måtte afgive en enkelt placering, før han kunne overlade bilen til Morten Strømsted, der efter et effektivt pitstop befandt sig forrest i feltet.
En enkelt konkurrent lykkedes med at finde vej forbi den erfarne kører, men til gengæld forsvarede han med høj klasse sin placering mod flere angreb i den sidste del af løbet og kunne køre over målstregen som vinder af SR3-klassen.
"Det var været en fornøjelse at se den indsats, begge kørere har lagt for dagen i denne weekend. Lørdag kæmpede de med en motor som ikke ydede optimalt, men lykkedes alligevel med at få point til mesterskabet - og søndag var bare virkelig godt arbejde af dem begge", siger teamchef Morten Dons.
Strømsted og Schou er fortsat på andenpladsen og har reduceret afstanden til den førende i mesterskabet, som får sin afslutning på Circuit de Barcelona den 15-16. september.
STEP Motorsport Læs mere om: Morten StrømstedSebastian SchouSTEP MotorsportNürburgring05/07/26 - Nürburgring - Radical Cup Europe |