Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Silas Rytter er klar til vild Spa-weekend

Lamborghini
Super Trofeo 

24/06/26 

Én af Europas mest ikoniske racerbaner står klar til Silas Rytter og resten af Lamborghini Super Trofeo Europe-feltet, når tredje afdeling af mesterskabet køres i denne weekend.
 


(Foto: Rytter Motorsport / Fotospeedy)

Spa-Francorchamps er velkendt og legendarisk, og for Silas Rytter er det også stedet, hvor han tog sin første sejr i Lamborghini-mesterskabet. Det skete sidste år, og i år håber han at kunne gentage præstationen:

“Spa er en fantastisk racerbane med masser af hurtige sving. Den kræver et højt niveau af køreren … og en god portion mod. Både jeg og teamet kommer for at vinde, så vi kan få en masse point med til mesterskabet”, lyder det målrettet fra den nordjyske racerkører, der for en uge siden havde en lovende træningsdag på banen med Oregon Team.


(Foto: Rytter Motorsport / Fotospeedy)

“Det var en rigtig god og produktiv dag, hvor vi fik skabt et godt udgangspunkt for weekenden, så jeg er ret overbevist om, at vi kommer godt fra start”, siger Silas Rytter, som i weekenden var på gæsteoptræden i Danmark, da Danish Endurance Championship kørte årets tredje afdeling af mesterskabet på Ring Djursland.

Her havde Birk Motorsport inviteret Silas tilbage i deres Lamborghini Huracan Super Trofeo sammen med deres faste kører, Mikkel C. Johansen, og i søndagens løb tog de den samlede sejr.

“Jeg synes altid at det er rart at komme tilbage på de danske baner og køre lidt ræs og hilse på alle dem, jeg kender. Mads Birk og hans team gør det rigtig godt, og sammen med Mikkel fik vi det maksimale ud af bilen. Det var en rigtig fin weekend!”


(Foto: Rytter Motorsport)

På Spa-Francorchamps tilføjes der en ekstra dimension til racerløbet, for en større delegation af sponsorer, venner og familie tager turen til Ardennerne for at opleve Silas Rytter og det store Super Trofeo-felt i aktion på banen.

“Det bliver mega hyggeligt at have så meget opbakning med på Spa. Det betyder meget for os alle sammen, at så mange vil bruge en weekend på at være med og heppe, så jeg håber virkelig at vi kan gøre det godt og lave en fest ud af det”, siger Silas Rytter.

Weekendens to løb køres fredag og lørdag, og kan følges live på Lamborghini Squadra Corse’s Youtube-kanal.

Tidsplan for Lamborghini Super Trofeo Europe på Spa-Francorchamps

Torsdag den 25. juni
09.00 – Træning 1
14.10 – Træning 2

Fredag den 26. juni
11.20 – Kvalifikation
17.10 – Race 1

Lørdag den 27. juni
12.10 – Race 2

Rytter Motorsport


Læs mere om:
  • Silas Rytter
  • Spa-Francorchamps
  • 27/06/26 - Spa-Francorchamps - Lamborghini Super Trofeo
  •