Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Kan ARTS lave hattrick?

Legends Car Cup 
18/06/26 

Legends Car CupAutoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner har mulighed for at lave intet mindre end et hattrick, når Grand Prix Tours Legends Car Cup Danmark kører 2026 sæsonens 3. afdeling.
Serien for de små, vakse biler besøger denne gang Ring Djursland, hvor der endnu en gang er 100 mesterskabspoint på spil.
 

Indtil videre står der 200 point ud for Kevin Verner, som scorede maksimumpoint ved både sæsonstarten på Padborg Park i april måned, og i maj måned på FDM Jyllandsringen.

Det er dog over en måned siden, at der sidst er blevet kørt et mesterskabstællende løb i Legend Car, så der er lige lidt rust, som skal køres af bremseskiverne, når weekenden starter lørdag morgen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Udover at skulle forsøge at forsvare mesterskabsføringen, er der også et andet lille delmål for Kevin Verner. Der skal være lidt personlig revanche for de seneste par sæsoner, hvor der er blevet kørt henholdsvis 89 og 69 point ind.

I skrivende stund er der 40 konkurrenter tilmeldt, men der skal stadig køres efter det nye format med A og B grupper. Som mesterskabsførende er Kevin Verner med i Gruppe A i træning og kvalifikation, og så afhænger det af, om man kvalificerer sig 1-3-5-7 etc. eller 2-4-6-8 etc. i forhold til, om man skal køre Løb A eller B lørdag eftermiddag. Og her gælder sig om at holde sig godt fremme, så man også er kvalificeret til at deltage i søndagens aktiviteter.

Det plejer dog ikke at være noget større problem for den røde og sorte racer med startnummer 512 på døren – men man skal aldrig tage noget for givet, når der er mekanik og andre kørere involveret.


(Foto: Motorsporten.dk)

Ring Djursland er en fantastisk bane at være tilskuer på, da man kan se en ret stor del af banen, hvis man placerer sig øverst på græsskråningen som følger startgridden.

Trækker sofaen mere, så kan søndagens kørsler også følges Live på YouTube kanalen @DanishSupercarLeague

Tidsplanen for weekenden lyder som følger
(ret til ændringer forbeholdes)

Lørdag
09.40 - Kvalifikation, Gruppe A
12.10 - Kvalifikation, Gruppe A
15.55 - Løb, Gruppe A
16.20 - Løb, Gruppe B

Søndag
12.00 - Gridshow
13.00 - Prefinale
15.20 - Finale

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Ring Djursland
  • 21/06/26 - Ring Djursland - Legends Car Cup
  •