Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

En travl måned på Ring Djursland

Diverse 
08/06/26 

Det er ikke altid nok at være hurtigst. Man skal også sørge for at ligge forrest og blive kåret som vinder, når målflaget svinges.
Det blev demonstreret i Youngtimer klassen, der bød på Juni løbets største felt og ikke mindst, nogle særdeles underholdende og intense dueller.
 


Mickey Mikkelsen viste tænder på Ring Djursland med sin BMW, men sejren gik til Ole Sondrup, der anes i bilen med de blå/røde striber
(Foto: Ib Trebbien)

Mickey Mikkelsen kørte hurtigste omgang i to af weekendens tre heat med sin BMW og også nåede at føre undervejs. Men en overhaling i gul flagzone betød, at han blev udelukket i andet heat og måtte nøjes med to andenpladser, bag Ole Sondrup, der endte med at vinde alle tre heat med sin BMW.

Historien gentog sig i TCCD klassen, hvor Claus Møller vandt alle tre heat med sin Honda S2000 uden at sætte hurtigste tid undervejs.

Weekendens øvrige vindere var Martin Buch Bertelsen i Seven/Arion, Martin Wunderov og Thomas Karvonen i Porsche GT3 samt Casper Olsen i C1.


Kasper H. Jensen er med i Super GT når Danish Super Racing League besøger Ring Djursland 20.-21. juni
(Foto: Ib Trebbien)

Der er mere action på Ring Djursland allerede den 20.-21. juni, hvor Danish Super Car League Weekend byder på topklassen, Super GT, hvor TCR mesteren Kasper H. Jensen har lagt sig i spidsen efter skiftet til denne klasse.

Desuden kan man opleve superbilerne i Special Saloon, de altid underholdende Legend Car racere, Danish Endurance Championship, tætte kampe i Seven Racing og ikke mindst DS3 Cup'en.

Ring Djursland
ringdjursland.com


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Arion Racing
  • 07/06/26 - Ring Djursland - C1 Scandinavia
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Classic GT3 Cup Danmark
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Seven Racing
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Touring Car Championship Denmark
  • 07/06/26 - Ring Djursland - Youngtimer
  •