Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

C1 Scandinavia

Fra byen til landet: C1-racerne er klar til Djursland

C1 Scandinavia 
01/06/26 

Det er bare to uger siden, de sidst var i aktion rundt i Viborgs gader. Nu er omgivelserne anderledes, men indsatsen bliver den samme.
 


(Foto: Grippo)

Betonklodserne er udskiftet med græs, autoværn og marker i vækst, og selvom der forventes marginalt færre tilskuere på Ring Djursland end der var ved Classic Race Viborg, skal der nok blive rigeligt at se på.

Den lille og kuperede racerbil på Jyllands næse har siden verdenspremieren for to år siden budt på tæt og underholdende racerløb mellem de små biler. Sådan bliver det med stor sandsynlighed også i denne weekend, hvor kampen om førstepladsen i C1 Scandinavia fortsætter.

Efter to stærke weekender Casper Olsen klar til at give den et nøk mere, og københavnerne har historisk set gjort det godt på Ring Djursland. Han kommer med garanti til at kæmpe mod både hjemmebanekøreren Emil Waldeck, der har været godt kørende fra start i denne sæson. Sebastian Kiilerich har også vist flot fart og kommer til Djursland med ambitioner om at gøre stærkt comeback efter en udfordrende weekend i Viborg.


(Foto: Grippo)

Også Rasmus Larsen kan være med i kampen om topplaceringerne på Ring Djursland. Siden sin debut sidste år har han holdt et højt niveau og udviklet sig som kører, og det er efterhånden blot et spørgsmål om tid, før han kan stå på podiet som vinder.

Efter at have siddet over løbet i Viborg er både Martin Andersen og Mathias Nielsen tilbage på gridden, hvor der til gengæld også er genvalg til Nicolaj Skjødt Hansen, som debuterede for to uger siden. Derudover kan der også bydes velkommen til Lau Gerner Knudsen, som bruger weekenden til at få brugbare erfaringer med banen inden han skal køre på banen igen om få uger.

Tidsplan for C1 Scandinavia på Ring Djursland

Lørdag den 6. juni
11.00 - Tidtagning
13.05 - Race 1 (50 min + 1 omg)

Søndag den 7. juni
12.50 - Race 2 (50 min + 1 omg)

C1 Scandinavia

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 07/06/26 - Ring Djursland - C1 Scandinavia
  •