Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Endnu en stærk præstation af Marius Kristiansen

Sportscar racing 
06/05/26 

Racerkøreren fra Holstebro havde succes på Le Castellet-banen
I den forgangne weekend var Marius Kristiansen for anden gang i denne sæson til start i Ligier European Series. Denne gang foregik det på Le Castellet-banen i Sydfrankrig, og denne gang kørte racerkøreren fra Holstebro for Bretton Racing, hvor han var blevet matchet med den tidligere Le Mans-kører, amerikaneren Dominique Bastien.
 

”Dominique Bastien er den ældste deltager nogensinde i 24 Hours of Le Mans i sin klasse, men han gjorde det sindssygt godt, selvom han aldrig havde kørt bilen før,” fortæller Marius Kristiansen. ”Samtidig var det også mit første besøg på banen, da økonomien desværre ikke gjorde det muligt at få gennemført en test inden weekenden. Det gjorde opgaven endnu større, men også ekstra fedt at kunne vise fart med det samme.”

Da racerkøreren fra Holstebro debuterede i Ligier European Series, skete det for Team Virage. Dette team har et teknisk samarbejde med Bretton Racing, og det var netop deres Ligier JS P4, han kørte med på den sydfranske racerbane.

”Kvalifikationen blev ødelagt af hele tre safety car-perioder, så jeg fik ikke en fri omgang og dermed aldrig rigtig chancen for at sætte den tid, jeg vidste var i bilen,” siger Marius Kristensen. ”Dominique og jeg deltog i Pro/Am-klassen denne weekend, og vi endte med at vinde begge heats i klassen.”

”I det første løb startede jeg fra position 10, men jeg havde stærkt race pace og kørte bilen op til femtepladsen, inden vi gik i pit. Herefter gjorde Dominique et stærkt stykke arbejde bag rattet, hvilket sikrede os sejren i Pro/Am-klassen.”

”I løb 2 startede Dominique i bilen og leverede endnu en stærk indsats. Efter et perfekt pitstop blev jeg sendt ud på banen, og jeg fik endnu en gang slået fast, at farten er der. Da jeg kom i bilen, var jeg på det tidspunkt hurtigste mand af alle kørere i feltet, og ja så vandt vi endnu engang Pro/Am-klassen.”

Der er nu indgået en aftale med Bretton Racing om, at jeg skal køre de sidste tre løb i Ligier European Series på de legendariske racerbaner Spa, Silverstone og Portimão sammen med Dominique. De første to løb har budt på en hurtigere og stejlere udvikling, end jeg havde turdet drømme om, som allerede har omsat sig i stærkt race pace og resultater, og jeg er taknemmelig for, at samarbejdet nu er blevet udvidet.

Marius Kristiansen Racing


Læs mere om:
  • Marius Kristiansen
  • Paul Ricard
  •