 (Foto: AF Corse)
Anden afdeling af European Le Mans Series endte frustrerende for Conrad Laursen og resten af holdet bag AF Corse. Efter en vanskelig kvalifikation, som placerede det italienske Ferrari-team næstsidst i det 14 biler store GT3-felt, lykkedes det alligevel Laursen, Davide Rigon og Charles-Henri Samani at køre sig op på en podieplads – som de dog efterfølgende mistede.
 (Foto: AF Corse)
Allerede i firetimersløbet indledende fase viste bilen stærk fart, og halvvejs gennem ræset havde holdet avanceret til en syvendeplads. Conrad Laursen overtog rattet som sidste mand i bilen, kæmpede sig godt op gennem feltet og bragte bilen helt frem på en tredjeplads med 40 minutter tilbage af løbet. Denne position holdt danskeren til målstregen, men efterfølgende blev holdet tildelt en tidsstraf på 10 sekunder for nærkontakt med en konkurrerende GT3-bil tidligere i løbet, hvilket kostede podiepladsen.
– Det er naturligvis enormt frustrerende. Vi kørte et stærkt løb og kom godt igennem efter at have startet langt nede i feltet. Kampen er tæt i GT3-klassen, og jeg synes, at straffen var lige hård nok. Men dommerne har talt, så der er ikke så meget andet at gøre end at bøje hovedet og se frem til næste afdeling. Tak til hele holdet og til mine teamkammerater for indsatsen denne weekend. Ærgerligt, at det ikke resulterede i et trofæ, lyder det fra Conrad Laursen.
Næste opgave for Conrad Laursen og resten af holdet bag AF Corse er tredje afdeling af European Le Mans Series, som afvikles på italienske Imola den 5. juli.
Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Conrad LaursenPaul Ricard03/05/26 - Paul Ricard - ELMS |