Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Den perfekte åbningsweekend for ARTS

Legends Car Cup 
27/04/26 

Legends Car CupDet var den perfekte start på 2026 for Autoforum Racing Team Silkeborg i Grand Prix Tours Legends Car Cup Danmark.
 

Det forsvarende mesterteam med Kevin Verner tog fra Padborg Park med 100 point ud af 100 mulige.


(Foto: Motorsporten.dk)

Selvom han blot var 3’er i træningen lørdag morgen, var det helt uden betydning, da der ikke blev uddelt point i træning. Derfor var heller ikke nogen tvungen nødvendighed, at være hurtigst.

Et nyt initiativ til denne sæson, er at dele feltet op, så der ikke er helt så fyldt på banen under træning og tidtagning, samt det første løb i weekenden.

Derfor blev farten også skruet op lørdag eftermiddag, så han kunne sikre sig mesterskabsføringen så tidligt som muligt, og den mission lykkedes.

Med det nye løbsformat for 2026, udløste hurtigste tid af alle, også Pole Position til det første løb. Her stak Kevin Verner hurtigt af sted ude i front, og lod konkurrenterne gå i infight med hinanden omkring de sekundære pladser.

Dermed var sæsonens første 50 point på kontoen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndag morgen blev hele feltet, som i weekenden talte 43 deltagere, samlet sammen til et stort felt – og så blev de 20 bedste kørere fra lørdagen byttet rundt, så den røde og sorte racer med startnummer 512 på døren var rykket ned på 20. pladsen.

Med en forrygende start på Prefinalen, rykkede Kevin Verner op fra 20. til 10. pladsen allerede i løbet af den første omgang. Herefter gik det slag i slag, og efter 9 ud af de 13 kørte omgange, var han i front, og så sig ikke tilbage.

25 point mere på kontoen – nu 75.

Til finalen startede han fra Pole Position, så det burde jo være nemt at køre sejren hjem. Men helt så nemt skulle det ikke være. Med de skarpeste konkurrenter lige i nakken, var der lige et par enkelte gange, at Kevin Verner ikke blev scoret som førende. Men det var også lige meget – for det var først efter 15 minutter plus en omgangs kørsel, at der blev uddelt point.

Og her var det den unge silkeborgenser, som igen igen så det ternede flag først.

25 point mere på kontoen – alt i alt, de maksimale 100.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det er ikke første gang at han opnår den unikke bedrift, som kun i alt fem kørere har præsteret i Legend Car historien. At det så sker allerede ved åbningsløbet, er jo bare helt perfekt for holdet.

Der er dog stadig 5 afdelinger tilbage i 2026, så med yderligere 500 point at køre for, er en føring på 18 point ingenting.


(Foto: Motorsporten.dk)

Den næste gang at ARTS og Kevin Verner skal på banen, er den 9.-10. maj 2026, hvor der køres på hjemmebanen i Resenbro – også kendt som FDM Jyllandsringen.

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - Legends Car Cup
  •