Værst gik det ud over Carsten Nielsen i Arion nummer 209, som under både træning og tidtagning måtte kæmpe med et paddleshift, der nægtede at virke. Selv en natlig softwareopdatering med hjælp fra den italienske producent hjalp ikke. Carsten kom derfor aldrig til start i weekendens tre gældende heats.
I heat 1 faldt afgørelsen i samme øjeblik, de røde lamper slukkede. Loke Busch i bil nummer 205 startede forrest af Arion’erne og kom godt afsted, mens både Holger Wilcks (202) og Asger Thierry (204) stallede. Med momentsvage motorcykelmotorer er det altid en risiko.
Loke kom først over målstregen af Arion’erne, mens anden- og tredjepladsen gik til Holger Wilcks og Kim Sunesen.
I heat 2 blev feltet vendt om, så de langsomste i første heat startede forrest og de hurtigste bagerst. Igen fik Loke Busch en kanonstart og lagde sig forrest af Arion’erne. Feltet blev samlet igen efter en safety-car-periode. Holger Wilcks på andenpladsen forsøgte at sætte et angreb ind, men forgæves. Forskellen på de nye dæk på Buschs Arion og de én sæson gamle dæk på Wilcks’ var for stor. Første-, anden- og tredjepladsen blev: Loke Busch, Holger Wilcks og Asger Thierry.
Desværre kostede heat 2 en bagaksel på Asger Thierrys Arion nr. 204, så løbet var forbi for hans vedkommende. Heat 3 blev kørt om søndagen. Kort før starten klokken 12.05 slog støvregnen om til rigtigt regnvejr. Det satte gang i en række meget hurtige skift fra tørvejrsdæk til regnvejrsdæk. Heatet bød på en god fight i regnen mellem Holger Wilcks og Loke Busch. På tredjesidste omgang lykkedes det Loke at sætte et godt dyk ind på vej ind i "The Dipper". Det førte til en oversatsning fra Holgers side; han måtte en tur i græsset og se de resterende omgange fra sidelinjen. På grund af de mange tekniske uheld hos konkurrenterne rakte det alligevel til en tredjeplads til Holger efter Kim Sunesen (320) og Loke Busch.
 (Foto: Holger Wilcks)
Næste løb i Arion Racing Championship er allerede den 9.-10. maj på Jyllandsringen.
Arion Racing Championship
Holger Wilcks
Læs mere om: JyllandsringenSturup Raceway19/04/26 - Sturup Raceway - Arion Racing10/05/26 - Jyllandsringen - Arion Racing |