Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Nordic 4

Silas Egedal jagter mesterskabet i eget team: Klar til ny sæson i Nordic 4

Nordic 4 
17/04/26 

Nordic 4Silas Egedal er tilbage i Nordic 4, og i 2026-sæsonen tager han næste skridt i sin motorsportskarriere. I år stiller han nemlig til start for sit helt eget team, SE Racing, og ambitionerne for sæsonen er tårnhøje fra start.
 


(Foto: Grippo)

Forberedelserne har været i gang længe, og der er ingen tvivl om, hvad der står øverst på dagsordenen for den unge nordsjællænder:

"Målet for 2026-sæsonen er at have fuldt fokus på at vinde Nordic 4-mesterskabet, enten i en Mygale F4 eller i den nye Nova," lyder det målrettet fra Silas Egedal, som starter sæsonen i Formel 4-bilen.

Vinterpausen har ikke budt på meget hvile for Silas. For at stå knivskarpt til sæsonstarten er den fysiske form blevet optimeret gennem styrketræning og fodbold. Samtidig har han arbejdet hårdt på at skaffe sig en fordel frem mod de løbsweekender, hvor kalenderen byder på ukendt terræn.

Strategien forud for sæsonen har været klar: Der skal opnås så meget testtid som overhovedet muligt på de baner, der skal køres på. Her er simulatortræningen blevet et uundværligt redskab.

"Som en del af forberedelserne til løb på Rudskogen Motorsenter, Kinnekulle Ring og Gelleråsen - baner jeg ikke tidligere har kørt på - spiller simulatoren en vigtig rolle," forklarer han og understreger glæden ved årets løbskalender: "Jeg ser enormt meget frem til at komme tilbage på Jyllandsringen og at køre race på de skandinaviske baner."

At få en god sæson kræver dog mere end blot hurtige omgangstider og sved på panden i simulatoren. Det kræver også et stærkt bagland. Derfor går en stor del af arbejdet frem mod sæsonstarten med det forretningsmæssige aspekt.

En stor del af forberedelsen netop nu ligger uden for cockpittet, hvor der arbejdes hårdt på at få styr på økonomien og sikre de nødvendige sponsoraftaler, der skal bære Silas Egedal hele vejen til toppen af podiet i årets Nordic 4-mesterskab.

Nordic 4


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - Nordic 4 - DM
  •