Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Theodor Jensen slutter i top forud for sæsonåbningen i ELMS

ELMS 
09/04/26 

Theodor Jensen går ind til weekendens åbningsløb i European Le Mans Series på Circuit de Barcelona-Catalunya i stærk form efter at have sat den hurtigste omgang på testens sidste dag ved den officielle ELMS-prolog tidligere på ugen.
 


(Foto: CLX Motorsport)

CLX Motorsports #37 ORECA 07 sluttede den anden og sidste dag af ELMS-testen i Barcelona øverst på listen. Den hurtigste omgang for det schweiziske team blev sat af Jensen med en tid på 1:30.014 som del af et produktivt program på 85 omgange i den fire timer lange session.


(Foto: CLX Motorsport)

Resultatet er en stærk start på Jensens første sæson i LMP2, efter danskeren rykkede op fra LMP3. Han fortsætter hos CLX Motorsport, holdet han vandt LMP3-mesterskabet med sidste år, en sæson der blandt andet bød på en mindeværdig sejr på netop denne bane.


(Foto: CLX Motorsport)

"Det har været et rigtig positivt par dage, " siger Jensen. "Springet op til LMP2 er stort, men bilen føltes godt med det samme, og holdet har gjort et godt stykke arbejde med forberedelsen. Vi kom igennem alt det, vi havde planlagt, og at slutte den sidste dag i toppen er selvfølgelig en god bonus. "


(Foto: CLX Motorsport)

"Det er altid noget særligt at komme tilbage til Barcelona efter vores sejr her sidste år. Men det her er en ny klasse og en ny udfordring, så jeg lader mig ikke rive med af en hurtig omgang i testen. Feltet i LMP2 er virkelig stærkt i år. Når det er sagt, så ved vi, at vi har farten, holdet er i god form, og jeg glæder mig helt vildt til at få sæsonen skudt igang i weekenden. "


(Foto: CLX Motorsport)

Sæsonen går i gang på Circuit de Barcelona-Catalunya i weekenden, hvor det fire timer lange ELMS-åbningsløb markerer starten på Jensens LMP2-karriere med CLX Motorsport.

Jeppe Hyldgaard Olesen


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Circuit de Catalunya
  • 12/04/26 - Circuit de Catalunya - ELMS
  •