 (Foto: Christian Dannemand Racing)
Det unge racertalent fra Lyngby har længe set frem til den kommende løbsweekend, og nu går det endelig løs med sæsonåbneren på den spanske Formel 1-bane lidt uden for Barcelona.
“Jeg glæder mig super meget til at komme i gang med sæsonen. Som førsteårskører i Le Mans Cup vil der være meget nyt, jeg skal forholde mig til, og jeg er oppe imod en masse erfarne kørere. Jeg går ind til løbsweekenden med et mindset om, at jeg først og fremmest skal lære en masse, og at jeg skal forbedre mig hver gang, jeg er i bilen. Det er mit primære fokus lige nu, og placeringsmæssigt har jeg derfor ikke sat mig en specifik målsætning,” lyder det fra Christian Dannemand inden Le Mans Cup-debuten.
Sæsonstarten i Barcelona betyder også starten på samarbejdet med Inter Europol Competion - det yderst erfarne team, som danskeren skal køre for i 2026. Dannemand deler bil med svenske William Karlsson, hvor de sammen stiller til start i LMP3 Pro-klassen, hvilket er Michelin Le Mans Cups topklasse.
 (Foto: Christian Dannemand Racing)
“I sidste måned var jeg til en test på Barcelona-banen med teamet, og nu ser jeg frem til, at vi får alvor tager hul på sæsonen, hvor jeg som racerkører kommer til at udvikle mig i samspil med teamets dygtige ingeniører og ikke mindst min medkører,” fortæller en forventningsfuld Dannemand.
Deltagelse i en af Europas mest konkurrencedygtige langdistanceserier kræver seriøs og fokuseret forberedelse, og det har blandt andet medført, at Christian Dannemand har indledt et samarbejde med Pulskoncept, som drives af den Team Danmark-tilknyttede træner, Dennis Wounlund. “Hos Pulskoncept har jeg op til sæsonstarten haft fokus på både fysisk- og mental træning, så jeg kan være så godt forberedt som overhovedet muligt.”
Forud for sæsonstarten samlede Christian Dannemand Racing for nylig en stærk kreds af samarbejdspartnere til et velbesøgt kick-off event hos Selected Car Collection i Silkeborg. Her blev ambitionerne for 2026-sæsonen sat i perspektiv, da Formel 1-kommentator Jens Hansen faciliterede et skarpt og personligt oplæg, hvor Christian tog gæsterne med på sin rejse mod Le Mans – fra gokartdebuten som syvårig til jagten på international succes. Gæsterne blev gennem aftenen forkælet med champagne fra Skagen Champagne.
“Det handler ikke kun om eksponering på bilen – jeg vil skabe værdi mellem vores samarbejdspartnere med stærke relationer, indsigt og oplevelser, der gør dem til en aktiv del af rejsen mod Le Mans, og det lykkedes vi med til vores kick-off,” afslutter Christian Dannemand.
Barcelona-løbet køres på lørdag i form af et to timer langt løb med hele 24 biler til start i LMP3 Pro-klassen. Forinden køres der kvalifikation samt officielle træningssessioner.
Se med live på Le Mans Cups YouTube-kanal.
https://www.youtube.com/@LeMansCup/streams
Tidsplan - Michelin Le Mans Cup i Barcelona 2026
Fredag d. 10. april
Free Practice 1: kl. 09:50
Free Practice 2: kl. 17:35
Lørdag d. 11. april
Qualifying: kl. 13:20
Race: kl. 18:20 - 20:20
Christian Dannemand Racing
Amanda Gravlund Læs mere om: Christian Dannemand JørgensenCircuit de Catalunya11/04/26 - Circuit de Catalunya - Michelin Le Mans Cup |