 DEKRA byder også i 2026 velkommen til Danish Supercar League på de danske racerbaner (Foto: Stumpphoto)
Med forlængelsen bygger DEKRA og Danish Supercar League videre på et samarbejde, der hviler på fælles værdier som kvalitet, sikkerhed og ønsket om at tage samfundsansvar. For DEKRA er det derfor helt naturligt at fortsætte engagementet i den danske løbsserie.
”Vi er stolte af at forlænge partnerskabet med Danish Supercar League og igen i år være med til at bakke op om et fantastisk racerløb, som samler bilentusiaster i alle aldre i hele landet. Motorsport, sikkerhed og ansvarlig udvikling hænger tæt sammen for os i DEKRA, og derfor ser vi et stærkt match i samarbejdet med Danish Supercar League,” siger Troels Lund, kommerciel direktør i DEKRA Danmark.
Hos Danish Supercar League vækker det også stor glæde, at samarbejdet fortsætter:
”Vi har været meget glade for det første års samarbejde med DEKRA, for vi føler, at vi deler både de samme værdier og den samme målgruppe,” siger Bent Dyhre, direktør i Danish Supercar League. ”DEKRA er den første sponsor for en hel løbsserie i dansk banesport, hvor vi i sommerhalvåret afvikler seks store arrangementer. Vi ser frem til den nye sæson, hvor vi sammen kan gå et gear op og udvikle vores samarbejde yderligere.”
 Der bliver fest og god stemning ved weekenderne i årets DEKRA Danish Supercar League (Foto: Stumpphoto)
Motorsport er en del af DEKRAs DNA
For DEKRA er motorsport ikke et nyt område. Virksomheden har gennem mange år været tæt knyttet til motorsporten internationalt, hvor sikkerhed, teknisk indsigt og ansvarlighed har været bærende elementer. Den erfaring og passion tager DEKRA med ind i samarbejdet med Danish Supercar League.
Samtidig er samfundsansvar et vigtigt fælles fokus. Som det øvrige samfund arbejder Danish Supercar League og motorsporten sammen med baneejerne også med kildesortering og målrettet genbrug og på sigt løsninger omkring bæredygtigt brændstof. Det er en dagsorden, som DEKRA ser stor værdi i at understøtte.
Med den forlængede aftale ser begge parter nu frem til endnu en sæson, hvor motorsportsfans over hele landet kan opleve intens stemning, stærke biler og store oplevelser.
Åbningsløbet køres søndag den 26. april på Padborg Park.
DEKRA Danish Supercar League
Læs mere om: Padborg Park26/04/26 - Padborg Park - Danish Endurance Championship26/04/26 - Padborg Park - DS3 Cup26/04/26 - Padborg Park - Legends Car Cup26/04/26 - Padborg Park - Nordic 4 - DM26/04/26 - Padborg Park - Special Saloon26/04/26 - Padborg Park - Super GT Danmark |