Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Touringcar

Oliver Larsen tager endnu en sæson i den hollandske 206 GTI CUP

Int. Touringcar 
18/03/26 

Den unge sjællænder tager nu sin sæson nummer 4 i den hollandske mærkeklasse hvor han i de seneste sæsoner har været med helt i toppen af klassen.
 


(Foto: DNRT)

"Der har kun været gode ting og sige om den her klasse, den er billig, alle bilerne er ens, der bliver kørt løb for de helt store baner som Zandvoort, tæt race i gennem hele feltet og +30 biler til start hver gang. Så jeg glæder mig til og køre i klassen en sæson mere, hvor jeg har lært utroligt meget og føler mig virkelig godt tilpas i bilen og de helt store baner. Lyder det fra Oliver Larsen som glæder sig til at ramme asfalten igen."

I sæson 2025 var Oliver Larsen med helt i toppen af klassen og sluttede nummer 3 i mesterskabet for andet år i træk. I 2025 var han også den mest vindende kører på gridden og den eneste der kunne følge Tom Coronel, da han besøgte klassen i løbet af sæsonen.


(Foto: DNRT)

"2025 var et helt perfekt år i klassen, hvor jeg fik vundet en hel masse løb. Men årets højdepunkt i Holland var helt klart og kunne følge med Tom Coronel og jeg slog ham også efter han havde fået en straf for tyvstart. Det var uden tvivl det fedeste i 2025 i Holland og det gav mig kun endnu mere blod på tanden, da jeg kunne se at jeg fulgte med de allerbedste inden for sporten", siger Oliver Larsen, som sigter efter et par sejre mere i mærkeklassen i 2026.

Sæsonen begynder lørdag d. 4 april på Formel 1 banen Zandvoort, hvor der bliver kørt påskeløb i DNRT 206 GTI CUP. Oliver Larsen har gode minder fra sidste sæson, hvor han vandt alle tre heats på Zandvoort.

"Jeg tror ikke det kan beskrives hvor meget det kan mærkes i kroppen, hvor meget jeg glæder mig til at komme ud og køre igen, både i DNRT 206 GTI CUP men også i DS3 Cup her i Danmark. Jeg føler mig virkelig klar til den her sæson og glæder mig enormt meget til at se, hvor farten kommer til at ligge henne. Men jeg vil ikke lægge skjul på jeg gerne vil lege med i den sjove del af feltet."

Team Low Budget
Oliver Larsen
Int. Touringcar
DS3 CUP


Læs mere om:
  • Oliver Larsen
  • Team Low Budget
  • Zandvoort
  •