Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Radical Cup Europe

Jagten på Europamesterskabet skydes i gang på Mugello

Radical Cup
Europe 

18/03/26 

Radical Cup EuropeSebastian Schou, Morten Strømsted og STEP Motorsport tager hul på et nyt kapitel i weekenden, når Radical Cup Europe kører sit første løb på Mugello Circuit i Italien.
 

Som regerende mestre i Radical Cup Scandinavia ankommer det danske team til Italien med masser af selvtillid og sigtet rettet mod toppen af feltet. Vinterens forberedelser skal stå deres prøve på italiensk asfalt mod nogle af Europas dygtigste Radical-teams, men det er ikke noget som skræmmer duoen Schou og Strømsted, som for få uger siden deltog i et enkelt løb på Portimaõ-banen i Portugal for at forberede sig til sæsonen:

“Jeg har glædet mig meget til at tage hul på sæsonen og fortsætte samarbejdet med Morten og STEP Motorsport. Morten og jeg arbejder godt sammen og har rigtig fin fart i bilen, så selvom jeg kun har prøvet banen i simulatoren indtil videre, tror jeg at vi kan gøre det godt”, siger Sebastian Schou om weekendens udfordringer, og bakkes op af sin teamkammerat:


Sebastian Schou (midt for) og Morten Strømsted (t.h.) er klar til sæsonstart på Mugello.
(Foto: RaceFoto.se)

“Mugello er ny for os begge, og jeg selv har trænet en del timer i simulatoren med min søn, Noah, der kender banen rigtig godt. Det er en highspeed-bane, hvor det nok i større grad er hovedet end bilen, som bliver begrænsningen i forhold til at komme hurtigt rundt - men med to træningsdage onsdag og torsdag skal vi nok få fundet farten og selvtilliden til at komme godt fremad”, siger Morten Strømsted, der sidste år vandt Masters-klassen i Radical Cup Scandinavia.

Mugello Circuit er mest kendt blandt fans af tohjulet motorsport, men blev for alvor alment kendt i 2020, da banen lagde asfalt til en afdeling af Formel 1. De hurtige kurver og tekniske kombinationer udgør en solid udfordring for kørerne, der kommer til at mærke g-kræfterne i banens hurtigste sving, hvor Radical-racerens vinger får bilen til at suge sig fast til asfalten.

Allerede fredag køres den officielle træning og tidtagning, men weekendens to løb køres lørdag og søndag morgen. Både tidtagning og løb vises live på Youtube.

Tidsplan for Radical Cup Europe på Mugello Circuit

Fredag d. 20. marts
08.45 - Træning
13.55 - Tidtagning (https://www.youtube.com/watch?v=9E_zm5JtrA8)

Lørdag d. 21. marts
08.40 - Race 1 (https://www.youtube.com/watch?v=hg2_-3jNwyE)

Søndag d. 22. marts
09.50 - Race 2 (https://www.youtube.com/watch?v=Aznw-Ymb0DE)

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • Morten Strømsted
  • Sebastian Schou
  • STEP Motorsport
  • Mugello
  • 22/03/26 - Mugello - Radical Cup Europe
  •