Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Theodor Jensen bekræftet til Le Mans-debut som del af den yngste besætning i løbets historie

FIA WEC 
20/02/26 

World Endurance ChampionshipTheodor Jensen er blevet bekræftet på startlisten til det 94. 24 Hours of Le Mans og gør dermed sin debut i verdens mest prestigefyldte racerløb.
 

Den 19-årige dansker kører deltager i LMP2-klassen for CLX Motorsport, sammen med Ian Aguilera (Mexico) og Adrien Closmenil (Frankrig). Alle tre kørere er 19 år gamle, hvilket giver bilen en samlet alder på blot 57 år - den yngste trio i Le Mans' 103-årige historie.


(Foto: Ben de Macedo, CLX Motorsport)

Den officielle startliste blev offentliggjort i dag af Automobile Club de l'Ouest (ACO). Løbet finder sted den 10.–14. juni på Circuit de la Sarthe.

For at sætte besætningens ungdom i perspektiv: deres samlede alder på 57 år er lavere end den ældste kører på 2026-startlisten, den 66-årige schweiziske forretningsmand Thomas Flohr, der kører #54 Vista AF Corse Ferrari i LMGT3.

Fra LMP3-mester til Le Mans-kører på 18 måneder

Jensens rejse op gennem sportsvognskørernes rangstige har været intet mindre end ekstraordinær. Siden sin prototype-debut i 2024 har køreren fra Randers vundet 2024/25 Asian Le Mans Series LMP3-mesterskabet, vundet 2025 European Le Mans Series LMP3-mesterskabet med CLX Motorsport - med fem sejre i seks løb sammen med Closmenil - og vundet Race 1 i 2025 Road to Le Mans på Circuit de la Sarthe, hans første oplevelse af den legendariske bane.

Senest rykkede Jensen op i LMP2-klassen i 2025/26 Asian Le Mans Series med High Class Racing, hvor han sikrede et podie ved 4 Hours of Abu Dhabi sammen med Jens Reno Møller og Gustavo Menezes.


(Foto: Ben de Macedo, CLX Motorsport)

Le Mans-deltagelsen er næste kapitel i Jensens karriere hos CLX Motorsport, det schweizisk-baserede team ledet af den tidligere Le Mans LMP2-klassevinder Nicolas Lapierre, hvis akademi tidligere har produceret Peugeot Hypercar-kører Malthe Jakobsen.

En trio af teenage talent

Jensens holdkammerater bringer hver især deres eget talent til #37-bilen.

Adrien Closmenil, 19 år, fra Bayeux, Frankrig, delte 2025 ELMS LMP3-titlen med Jensen hos CLX og etablerede sig som en af klassens mest markante kvalifikationskørere med adskillige pole positions hen over sæsonen. Closmenil er et produkt af CLX Academy og gik fra fransk F4 til at blive en dominerende kraft i langdistanceløb på blot to sæsoner.


(Foto: Ben de Macedo, CLX Motorsport)

Ian Aguilera, 19 år, fra Guadalajara, Mexico, er 2019 Radical World Finals-mester og sluttede som toer i 2024/25 Asian Le Mans Series LMP3-mesterskabet. Aguilera, der er medlem af Escudería Telmex, har kørt i Ginetta Junior Championship, Ligier European Series, Asian Le Mans Series og European Le Mans Series og har opbygget betydelig erfaring på tværs af forskellige serier.

Theodor Jensen udtaler:
"Le Mans har været målet, lige siden jeg første gang satte mig i en prototype. At stå på startlisten som 19-årig sammen med Ian og Adrien som del af den yngste besætning i løbets historie, det er en utrolig følelse. Vi har alle fortjent vores plads her, og vi kommer til at give den alt hvad vi har."


(Foto: Ben de Macedo, CLX Motorsport)

Jeppe Hyldgaard Olesen


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Le Mans
  • 14/06/26 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM
  •