Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Legend Car Cuppen får nyt afviklingsformat

Legends Car Cup 
05/02/26 

Legends Car CupBedre muligheder for deltagerne og mere underholdning for tilskuerne
Sidste år deltog ikke mindste end 61 forskellige kørere i Daarbak redoffice Legend Car Cuppen – en ny rekord. Ved flere af afdelingerne var der så mange tilmeldte, at deltagerantallet overskred det antal på 50 biler, der af sikkerhedsgrunde må sendes ud på de permanente baner. Det gav skuffede miner hos de kørere, som måtte nøjes med at kikke på, men også trængsel under specielt den pointgivende tidtagning, hvor det kunne være svært at få en fri omgang.
 


I den kommende sæson får Daarbak redoffice Legend Car Cup et nyt afviklingsformat
(Foto: Stumpphoto)

De problemer får man nu løst i 2026, hvor klassen får et nyt afviklingsformat, som også giver mere underholdning for tilskuere og seere.

Ved hver løbsweekend opdeles feltet i to lige store grupper, som kører separate træninger og tidtagninger. Ud fra det samlede tidtagningsresultat placeres deltagerne i dels kvalifikationsheat A, dels kvalifikationsheat B. Hurtigste kører i kvalifikationsheat A, næsthurtigste i kvalifikationsheat B, tredjehurtigste i kvalifikationsheat A og så fremdeles. De to kvalifikationsheat køres lørdag eftermiddag med stående start og hurtigste kører på pole position.

De bedste kørere fra tidtagningerne og kvalifikationsheatene går videre til prefinalen, og det er først her, at der vil ske en eventuel eliminering, hvis deltagerantallet overstiger det maksimalt tilladte antal startende på den enkelte bane.

I prefinalen bliver der kamp om at komme først over målstregen. Det bliver nemlig i prefinalen – der får rullestart – at man lader de 20 bedste starte i omvendt rækkefølge. Hidtil er klassens heat med omvendt startrækkefølge blevet afviklet lørdag eftermiddag foran et beskedent publikum, men nu afvikles det søndag med masser af tilskuere, men også som en del af livestreamingen. Finalen i Legend Car Cuppen afvikles som hidtil med stående start. For de kørere, som bliver elimineret efter kvalifikationsheatet, gælder det, at de får 50 procent rabat på anmeldelsesgebyret til næste mesterskabsafdeling.

En løbsweekend for Daarbak redoffice Legend Car Cup kommer derfor til at se således ud:

Lørdag

  • 10 min. træning, Gruppe A (50% bedst placerede kørere fra stillingen).
  • 10 min. træning, Gruppe B.
  • 10 min tidtagning, Gruppe A.
  • 10 min. tidtagning, Gruppe B.
  • 15 min. +1 omg. kvalifikationsheat A (#1, 3, 5, etc. fra tidtagningen), stående start.
  • 15 min. +1 omg. kvalifikationsheat B (#2, 4, 6, etc. fra tidtagningen), stående start.
  • Kun det antal kørere, som banecertifikatet tillader, går videre til søndagen baseret på summen af placeringer i tidtagning og kvalifikationsheat.

Søndag

  • 15 min. +1 omg. prefinale, de 20 første vendes, rullestart.
  • 15 min +1 omg. finale. Startopstillingen dannes efter det laveste sammenlagte placeringsciffer efter tidtagning, kvalifikationsheat og prefinale, stående start.

Daarbak redoffice Legend Car Cup er en af de seks klasser, som indgår i DEKRA Danish Supercar League-weekenderne, og den vil blive streamet på YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live. Sæsonens løbskalender ser således ud:

25.-26. april – Padborg Park
9.-10. maj – FDM Jyllandsringen
20.-21. juni – Ring Djursland
21.-23. august – FDM Jyllandsringen
4.-5. september – Padborg Park
3.-4. oktober – Padborg Park

Legends Car Cup Danmark

Morten Alstrup