Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Asian Le Mans Series

Malthe Jakobsen: Mesterskabsjagten fortsætter i Dubai

Asian
LMS 

30/01/26 

Asian Le Mans Series Malthe Jakobsen og Crowdstrike Racing by APR kører i weekenden tredje og fjerde afdeling af Asian Le Mans Series på Dubai Autodrome.
 


(Foto: Fred Hardy)

Et par dages hvile efter sejren ved Rolex 24 at Daytona var hvad, det kunne blive til for den hurtige thybo. I denne weekend er han tilbage bag rattet af Crowdstrike Racing by APR’s LMP2-racer i jagten på sit tredje Asian Le Mans Series-mesterskab.

Sammen med George Kurtz og Louis Deletraz sikrede Malthe Jakobsen to tredjepladser i mesterskabets første weekend på Sepang Circuit i Malaysia før jul. På banen i Dubai kommer både thyboen og teamejer George Kurtz med energi, motivation og det eftertragtede Rolex Daytona-ur på håndleddet, så selvtilliden fejler ikke noget:

“Det har været godt med et par dages afslapning efter Daytona, men omvendt er jeg også vildt motiveret til at komme i bilen og give den gas igen. Sejren i sidste weekend har bare givet endnu mere blod på tanden, og sådan tror jeg også at både George og teamet har det”, siger Malthe Jakobsen, der kan se frem til to fire timers-løb lørdag og søndag.


(Foto: Fred Hardy)

Feltet i Asian Le Mans Series er stærkt, så det kræver et velforberedt team at tage endnu en topplacering på vejen mod mesterskabet. Som altid er Crowdstrike Racing by APR ankommet velforberedte og klar til opgaven:

“Det er nok ét af de dygtigste teams i feltet, hvis ikke det dygtigste. Mange af teammedlemmerne tog direkte fra Daytona for at starte forberedelserne, og jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring weekenden”, siger thyboen.

Løbene på Dubai Autodrome vises live på Asian Le Mans Series’ Youtube-kanal.

Tidsplan for Asian Le Mans Series på Dubai Autodrome:

Lørdag:
07.30 – Kvalifikation
11.10 – Race 1

Søndag:
11.10 – Race 2

Jakobsen Motorsport

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Dubai Autodrome
  • 31/01/26 - Dubai Autodrome - Asian LMS
  • 01/02/26 - Dubai Autodrome - Asian LMS
  •