 (Foto: Cadillac Racing)
”Sidste år var mit første løb ikke blot på Daytona, men i IMSA generelt. Noget af en ilddåb. ALT var nyt og uafprøvet. De mange gule flag og restarts konstant efter safety car kræver sin tilvænning. Denne gang var jeg SÅ klar til opgaven. Et år med i bagagen og sæsonens to afsluttende 2025 sejre, senest på Road Atlanta, har ført mig et andet sted hen. Jeg kørte i weekenden noget af det fedeste og sjoveste race, jeg har kørt i USA. Indimellem næsten med lukkede øjne. Men det skal der til, skal vi ud over den grænse, der skiller sejre fra nederlag.”
Vesti var så hurtig, at han personligt sluttede som tredjehurtigste kører af alle og som hurtigste Cadillac kører; nu for 3. løb i streg.
Vesti’s team, Whelen Cadillac, var oppe imod konkurrenter - især Porsche - der nok var lidt stærkere, når det kom til stykket. Men taget i betragtning af et udfordrende løb frem og tilbage i feltet både med to straffe og et teknisk issue, der betød en mistet omgang, så må løbet siges at være fuldt godkendt for de 4 Whelen Cadillac kørere: Earl Bamber, Jack Aitken, Connor Zilisch og Vesti.
 (Foto: Cadillac Racing)
”Da jeg kom i bilen lykkedes det hele for mig. Jeg føler, jeg kørte noget af mit absolut bedste. Jeg var hurtigste bil på banen plus, der kom et gult flag på et for os afgørende tidspunkt, så vi kunne få omgangen tilbage. Jeg gav den 100% gas og kørte som om, jeg ikke var bange for at tabe noget som helst. 5 overhalinger indenfor 5 minutter på inder- og ydersiden så ved racerkørere, hvad man snakker om! Det var fuldstændig fantastisk at være en del af.”
”Med hver overhaling fik jeg lige den mere selvtillid og turde lige det mere. Jeg er blevet pænt rost af mit team i dag. Det varmer stort.”
”Vi ender med at blive nr. 2 med 1.5 sec. til vores konkurrenter. Jack Aitken kørte det sidste stint og syntes at gøre ALT det rigtige. Det var så tæt på, men bil no. 7 havde bare det sidste, som gjorde, at de kunne blive ude foran. Men havde vi selv ligget forrest, havde vi også holdt den placering hjem, er jeg ret overbevist om.”
 (Foto: Cadillac Racing)
Vesti ser løbet som en god test af sine færdigheder til et 24 timers løb.
”Hvis jeg kigger tilbage på sidste års løb på Daytona, kan man slet ikke sammenligne de to løb. Der har været så meget fremgang på alle parametre. Mit eget højdepunkt denne gang var at køre gennem feltet fra bagest og op til P4 / P5. Ja, jeg risikerede bilens condition, men jeg vidste, der skulle tages den beslutning, hvis vi skulle tilbage i løbet. Så en beslutning lidt med lukkede øjne, men det måtte der til.”
 (Foto: Cadillac Racing)
For Vesti er potentialet den afgørende forskel fra tidligere og nu. Mere erfaring og større sikkerhed øger ens potentiale.
”Vi tager P2 med hjem. En rigtig god start på sæsonen og et kæmpe tak til mine teamkammerater og til Whelen Cadillac. Men som jeg sagde fra podiet, så er det et rigtig godt tegn at være frustreret over en andenplads. Expect to WIN. Always. Vi kørte med hjertet i alle 24 timer. Vi må bare tilbage og få det eftertragtede Rolex Daytona en anden god gang. Det havde jeg meget gerne puttet i kufferten! Men at kun én dansker nogensinde har vundet det samlede løb på Daytona siger alt. Respekt John Nielsen. Og så vil jeg gerne slutte af med et stort lykke til Malthe Jacobsen med sejren i LMP2 klassen.”
Vesti’s næste stykke tid bliver hæsblæsende med diverse tests og F1 opgaver, indtil han vender tilbage til årets andet løb i IMSA på Sebring i Florida.
 (Foto: Cadillac Racing)
Dorte Riis Madsen
Læs mere om: Frederik VestiDaytona25/01/26 - Daytona - SportsCar Championship - Internationalt |