 (Foto: Fred Hardy)
I weekendens officielle test forud for løbet, populært kaldet ROAR before the 24, satte streg under det amerikanske teams høje ambitioner og niveau. Både bilen, teamet og kørerne var i topform, og det har givet en stærk optimisme i teamet:
“Vi havde en virkelig god weekend, hvor alting bare spillede optimalt. Der blev testet mange forskellige elementer i opsætningen, og vi tog alle fra banen med en rigtig god mavefornemmelse. Banen var koldere, end den bliver til løbet, men de sidste detaljer får vi styr på i træningerne torsdag og fredag, og så skal vi nok være klar til de 24 timer”, fortæller Malthe Jakobsen, der nyder et par fridage i Florida inden Rolex 24 at Daytona-weekenden starter torsdag.
 (Foto: Fred Hardy)
“Det er fedt at være tilbage i kørerdragten efter en måneds julepause; ikke mindst sammen med gutterne fra Crowdstrike Racing by APR. Ambitionerne er høje, men det er også et team, som præsterer på det absolutte topniveau, så jeg forventer at vi kommer til at kæmpe med om sejren. Det er et langt løb, men vi kommer maksimalt forberedt til opgaven”, siger Malthe Jakobsen.
Rolex 24 at Daytona-weekenden starter torsdag med kvalifikation klokken 20.05 dansk tid. Løbet starter lørdag klokken 19.35 dansk tid og kan ses live på Youtube.
 (Foto: Fred Hardy)
Tidsplan for Rolex 24 at Daytona
Torsdag:
16.05 - Free Practice 1
20.05 - Qualifying
Fredag
00.15 - Free Practice 2
17.05 - Free Practice 3
Lørdag
19.35 - Race
Jakobsen Motorsport Kim Gripping Læs mere om: Malthe JakobsenDaytona25/01/26 - Daytona - SportsCar Championship - Internationalt |