Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Afløser storebror: Magnus Holm Hansen er klar til DS3 Cup

DS3 Cup 
13/01/26 

DS3 CupTeam Hyllinge Racing fortsætter i DS3 Cup i den kommende sæson, men bag rattet er Mathias Holm Hansen skiftet ud med lillebror Magnus.
 


(Foto: Grippo)

Udskiftningen sker helt planmæssigt og frivilligt, insisterer teamchef og far til begge drenge, Thomas Holm Hansen:

"Vi havde en god første sæson med masser af gode læringer, så selvfølgelig skal vi bygge videre på det. Mathias har fået muligheden for at rejse til Australien på udveksling i år, så det var helt naturligt at lade Magnus overtage sædet og tage sæsonen her", siger Thomas Holm Hansen.


Magnus Holm Hansen skifter rugbrødsmotoren ud med DS3-motoren i 2026.
(Foto: Grippo)

Det er dog ikke uden erfaring, at Magnus Holm Hansen får sin DS3 Cup-debut. Foruden flere sæsoner i karting, heriblandt de danske Rotax-klasser og deltagelse ved DM i Karting, fik han værdifulde omgange i DS3-raceren i fjor, da han og storebror Mathias delte bilen til nogle testdage. Der blev også lejet en ekstra bil, så han kunne deltage i en DS3 Cup-afdeling på Jyllands ringen, hvor han viste fin fart målt op imod de etablerede kørere.

"Det bliver helt sikkert en læresæson for mig, selvom jeg allerede kender bilen nogenlunde. Ét er at kunne styre bilen, men noget andet er at lære sprintformatet og helt klare overgangen mellem kart og racerbil", siger Magnus Holm Hansen, der ifølge teamchefen nok skal vokse med opgaven:


(Foto: Grippo)

"DS3 Cup er et godt sted at starte, for konkurrencen er jævnbyrdig og bilerne til at overskue. Magnus har altid været god til at finde farten hurtigt, så vi skal bare sørge for at teknikken spiller - resten skal nok komme", siger han.

Sideløbende med DS3 Cup-sæsonen vil Magnus Holm Hansen blive at finde ved udvalgte kartingløb for at holde formen ved lige, men det bliver DS3-raceren som får højeste prioritet.

DS3 Cup er i 2026 del af Danish Supercar League og starter sæsonen med et brag på Padborg Park den 25-26. april.

DS3 Cup

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 26/04/26 - Padborg Park - DS3 Cup
  •