Ny bil - nye dæk: Nordic 4 skifter til dæk fra Nova Motorsport |
Nordic 4 06/01/26
|
 |
Den kommende sæson byder på både en ny, skandinavisk formelbil og en ny dækleverandør til formelkørerne i Nordic 4.
|
|
 (Foto: Nordic4)
Som led i udviklingen af den nye Aquila Formula Nova, som får sin debut i Nordic 4-mesterskabet i år, er dæk fra en række producenter blevet afprøvet for at finde den bedste løsning med respekt for både performance og økonomien for kørerne.
Valget er faldet på dæk fra Nova Motorsport, som blandt andet har sikret uvurderlig motorsportslig viden med opkøbet af Avon Tyres i fjor. Dækkene fra Nova Motorsport er den bedste løsning til den nye Aquila Formula Nova, men også Formel 4 og Formel 5-bilerne får glæde af de nye dæk:
“Jeg er glad for at det er lykkedes os at lave en aftale med Nova Motorsport om at benytte deres dæk i Nordic 4. Vores dæktest i efteråret viste tydeligt, at vi her får god værdi for pengene, samtidig med at vi kan sikre en ensartet kvalitet for alle deltagere på tværs af chassiser”, siger promotor Alex Stubberup Frederichsen.
Dækkene leveres som hidtil af Bruno Hansen Motorsport, som også fortsætter sin service på racerbanerne. Priser meldes ud snarest.
|
| |
 | |