Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

K-motorsport på Mantorp Park

Danish
Touringcar
Challenge 

20/05/03 

- i medgang og modgang
3 uger efter sæsonstarten på Jyllands-Ringen, var K-motorsport klar til 2. afdeling af DTC-serien på Mantorp Park i Sverige. Ved premieren havde teamets to kørere Martin Jensen og Philip Andersen kørt godt og stabilt, men der manglede lidt i at de kunne være med blandt de absolut hurtigste.
 

For at rette bod på dette havde begge biler fået nye motorer fra JAS Engineering. Italienerne havde af samme grund sendt en teknikker til Sverige, for at overse at alt gik som det skulle med den nye mekanik.


(Foto: Motorsporten.dk)

Anstrengelserne gav pote. Under hele optakten til søndagens to løb, var de to Honda'er konstant med fremme blandt de aller bedste i klassen. Kun Peugeot Statoil teamets tre musketerer var umulige at bide skeer med. Mens Martin Jensen kørte meget konstant i de to træninger, lykkedes det Philip Andersen at finde næsten et sekund fra fredag til lørdag, hvilket til dels kunne tilskrives gearkasseproblemer på førstedagen og deraf manglende tid på banen.

Efter denne optakt var det ikke overraskende at begge kvalificerede sig til den afgørende super pole. Her kunne Martin Jensen beholde sin 4. plads, mens Philip Andersen tabte 7. pladsen til Jacob Sund. I den sidste afprøvning af materiellet, søndag formiddags warm-up, var Honda'erne endnu engang kun overgået af de tre Peugeoter og den senere løbsvinder Henrik Lundgaard.

KørerMartin JensenPhilip Andersen
KørselPlac.TidPlac.Tid
1. test51:25,58781:26,101
2. test71:25,55341:25,122
Kvalifikation41:25,06371:25,307
Super Pole41:25,24281:25,984
Pre-finale21:25,926DNF
Finale71:26,289DNS
Diff. på tider0:01,2260:00,979

Efter den optakt var der god grund til at se frem til søndagens to løb. Generelt var der en god stemning i teamet, for selv om man havde haft lidt småproblemer, havde de to foregående dage været konstruktive og topfarten på den lange dragstrip manglede heller ikke.


Philip Andersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

I pre-finalen beholdt Martin Jensen sin placering som firer i starten, men da Jens Edman måtte udgå, var Martin Jensens første podieplacering for K-motorsport en realitet. For Philip Andersen tog løbet en helt anden retning fra starten. Et sammestød på første omgang eliminerede ham inden for en halv omgang af pre-finalen, med et ødelagt forhjulsophæng. Bilen var for stærkt skadet til at komme ud til den efterfølgende finale. Ærgerligt.


Martin Jensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Her forsvarede Martin Jensen K-motorsport fra 4. startposition. Desværre fik han en skidt start og tabte et par pladser. Midt i løbet passerede han først Jacob Sund og siden John Nielsen, før han kunne begynde at jagte tredjemanden Casper Elgaard. På de sidste omgange var Martin Jensen kommet tæt nok på til at foretage flere overhalingsforsøg, men måtte se sig slået med mindre end et sekund på målstregen. Havde løbet varet meget længere, kunne placeringerne meget nemt have været byttet om.


Martin Jensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der er nogle timers arbejde i at få Philip Andersens bil klar igen, men Martin Jensens præstation i løbene lover godt for resten af sæsonen. Kørere og team er stadig på en stejlere indlæringskurve end f.eks. konkurrenterne fra Peugeot, BMW og Toyota. Med lidt god vilje er det et spørgsmål hvornår den første sejr er hjemme.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 18/05/03 - Mantorp Park - Danish Touringcar Challenge
  •