Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Dobbeltjob og VM-drømme på Misano

Lamborghini
Super Trofeo 

03/11/25 

Silas Rytter deltager i hele to løb i årets sidste løbsweekend i Lamborghini Super Trofeo på Misano i Italien.
 

Sæsonen i Lamborghini-mesterskabet er bygget sådan op, at sæsonafslutningen køres i dagene inden World Finals; et enkeltstående løb, hvor de bedste kørere fra de regionale mesterskaber i hele verden kæmper om VM-titlen. Her stiller Silas Rytter og teamkammeraten Anthony Pretorius op i håbet om at slutte stærkt af efter en udfordrende anden halvdel af sæsonen i Lamborghini Super Trofeo Europe.

“Kampen om europamesterskabet er tabt for os efter nogle uheldige løb, så vores fokus er fuldt rettet mod World Finals. Det betyder, at vi kommer til at bruge EM-løbet til at forberede os bedst muligt til det, frem for at jagte resultater. En lidt speciel strategi, men det giver god mening for os”, siger Silas Rytter, som skal jagte VM-titlen på en bane, han aldrig før har kørt på - og den er svær:

“Jeg har ikke været på banen før, men det er en svær bane med mange hurtige områder kombineret med langsomme og teknisk krævende sving. Farten skal vi nok finde, og så gælder det bare om at komme godt med fra start i World Finals og sikre et godt resultat til alle dem, som har bakket op om projektet i år”, siger Silas Rytter.

Onsdag, torsdag og fredag køres sæsonafslutningen i Lamborghini Super Trofeo Europe, mens World Finals afvikles lørdag og søndag. Begge løb kan ses live på Youtube.

Tidsplan for Lamborghini Super Trofeo på Misano:

Onsdag d. 5/11 (STE)
09:40 - Free Practice 1
14:15 - Free Practice 2

Torsdag d. 6/11 (STE)
09:00 - Kvalifikation
15:00 - Race 1

Fredag d. 7/11 (STE)
12:20 - Race 2

Lørdag d. 8/11 (WF)
12:20 - Kvalifikation
16:20 - Race 1

Søndag d. 9/11 (WF)
14:30 - Race 2

Rytter Motorsport

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Silas Rytter
  • Misano
  • 07/11/25 - Misano - Lamborghini Super Trofeo
  •