European Le Mans Series
Tre danskere på podiet i Portimão-sæsonfinale
2025-udgaven af ELMS blev i weekenden afsluttet på Autódromo Internacional do Algarve i Portimão, Portugal med sæsonens sjette afdeling. Tre danskere indtog lørdag aften podiet efter 4 Hours of Portimão-løbet.
Theodor Jensen med sæsonens femte ELMS-sejr
Øverst på podiet befandt Theodor Jensen sig endnu engang, som allerede vandt LMP3-mesterskabet efter femte afdeling på Silverstone. Theodor Jensen og CLX Motorsport med de franske teamkammerater, Adrien Closmenil og Paul Lanchere, har domineret i LMP3-klassen, og den seneste sejr i Portimão er femte ud ad seks mulige sejre i årets sæson.
I 2026-sæsonen tager Theodor Jensen skridtet videre til LMP2-klassen i ELMS, hvor han fortsætter med CLX Motorsport.
 (Foto: JJ Media)
Første ELMS-podie til Mikkel Gaarde Pedersen
Endnu en dansker kørte sig til podiet i ELMS’ LMP3-klassen. Mikkel Gaarde Pedersen opnåede i Portimão karrierens første ELMS-podie efter et veludført firetimersløb med DKR Engineering og teamkammeraterne Wyatt Brichacek fra USA og Antti Rammo fra Estland.
Michelle Gatting sikrer tredjeplads med Iron Dames
I LMGT3-klassen løb Iron Dames-kører, Michelle Gatting, med tredjepladsen. Gatting og teamkammeraterne, Sarah Bovy fra Belgien og Celia Martin fra Frankrig, startede 4 Hours of Portimão fra en sjetteplads, og efter fire timer kunne bilens danske kører passere det ternede flag som treer.
I mesterskabet slutter Michelle Gatting på en fjerdeplads, kun to point bag tredjepladsen.
Se highlights fra 4 Hours of Portimão
WSK
WSK Final Cup på Franciacorta
Første afdeling af WSK Final Cup finder sted den kommende weekend på Franciacorta Karting Track i Italien. Fire danskere stiller til start i det internationale kartingløb.
I Mini GR3 kører Albert Poulsen med. Han kører for Energy Corse i kart #595.
Matteis Stigsen er til start i OKNJ, hvor han kører i kart #721 for CRG Racing Team.
I OKJ finder man Nilas Malik, som kører for DPK Racing i kart #338.
Med Tony Kart Racing Team er Oliver Fodor Rasmussen til start i OK, hvilket er i kart #202.
På søndag d. 26. køres finalerne fra kl. 13:00.
Se den fulde tidsplan.
Se WSK live på YouTube
FIA Girls on Track
FIA Girls on Track Rising Starts: Nu åben for ansøgninger
FIA Girls on Track Rising Starts Karting, har nu åbnet for ansøgninger til den femte udgave af talentkonkurrencen.
Formålet med den internationale FIA-konkurrence er at opdage og udvikle kvindelige motorsportstalenter. Programmet omfatter træningslejre, uddannelsesaktiviteter og banekørsel.
Til de interesserede - ansøgningsfristen er d. 31. oktober.
Læs mere om konkurrencen og adgangskravene
Læs mere om: Michelle GattingMikkel Gaarde PedersenTheodor JensenPortimão18/10/25 - Portimão - ELMS |