Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic GT3 Cup Danmark

Sejre og erfaringer fra Tyskland til Classic GT3 Cup

Classic
GT3 Cup
Danmark 

21/10/25 

Steffen Gregersen tog i weekenden fra Hockenheim med førstepladser og værdifulde erfaringer i bagagen. Hans deltagelse i Golden Ära Classic Cup gjaldt både om sportslige resultater og erfaringer til næste års danske Classic GT3 Cup.
 


(Foto: Stefan Klinkhammer)

Som én af de tre hovedpersoner bag det nystartede mesterskab for Porsches 996 og 997 GT3 Cup-modeller blev der både netværket og indtaget masser af indtryk i weekendens løb. Og heldigvis, for ambitionerne er høje når snakken falder på det nye mesterskab:

"Det var fedt at være afsted; ikke mindst fordi jeg blev mødt af en masse interesse og velvilje omkring vores danske projekt. Jeg fik masser af gode indspark og tanker med hjem, og Golden Ära Classic Cup er meget positivt stemt omkring at dele banen med os på både deres og vores hjemmebane, så det tegner rigtig godt", siger Steffen Gregersen, der glæder sig til at Classic GT3 Cup næste år byder på godt racerløb, stærkt fællesskab og givtigt netværk:

"Vi skal skabe noget, som er mere end bare racerløb. Vores ønske er at skabe et miljø, hvor der er plads til at køre racerløb, slappe af og udbygge sit netværk, og hvor man føler sig velkommen fra første øjeblik, man ankommer til racerbanerne. Det er noget, der fokuseres for lidt på, og det skal vi lave om på", siger Steffen Gregersen, som blandt andet trækker på erfaringerne fra Classic Race Viborg, som han blandt andet står bag.

Er du interesseret i at høre mere om Classic GT3 Cup så afholdes der informationsmøde tirsdag den 4. november hos DC Workshop i Vejle. Selve mødet starter kl. 18:00, men interesserede er velkomne allerede fra kl. 17:30.

Agenda:

  • Introduktion til Classic GT3 Cup Danmark
  • Forventet kalender for 2026
  • Teknisk reglement inklusiv tilladte biler
  • Sportsligt reglement inklusiv dækreglement
  • Pris for tilmelding til serien
  • Mulighed for fælles telt og forplejning i paddock med fokus på fællesskab
  • Mulighed for leje af bil eller ”arrive-and-drive” løsninger
  • Ønsker til serien fra kørere

Der vil blive serveret kaffe, the, vand samt en sandwich til mødet.

Tilmelding til informationsmødet er påkrævet og kan ske ved at skrive til ClassicGT3Cup@gmail.com, kontakte Bent Dyhre Hansen på 2275 3415 eller Steffen Lykke Gregersen på 2121 3063.

Classic GT3 Cup

Kim Gripping