Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Mikkel Gaarde Pedersen slutter sæsonen i Portugal

ELMS 
15/10/25 

Lørdag slutter Mikkel Gaarde Pedersen sin 2025-sæson. Her stiller han op for DKR Engineering i LMP3-klassen og deltager i årets sjette og sidste afdeling af European Le Mans Series. Det sker på Portimao-banen – i det sydvestligste hjørne af Portugal.
 


Portimao-banen er velkendt område for Mikkel Gaarde Pedersen
(Foto: JJ Media)

”Det er en bane, jeg kender godt,” siger den 17-årige racerkører. ”Jeg har tidligere i min karriere kørt to løb på banen. Dels et løb i det spanske Formel 4-mesterskab, dels et løb sidste efterår i en LMP4-racer.”

Det er bag rattet af en helt tredje racer, sønderjyden indtager den portugisiske racerbane i denne uge. Det er i Ginettas nye G61-LT-P3-racer – den racer, som han gennem hele sæsonen har deltaget med i European Le Mans Series.

”Her på Portimao er vi tættere på vores konkurrenter,” lyder det fra den sønderjyske teenager efter de første testkørsler. Størstedelen af konkurrenterne deltager i Ligiers nyeste LMP3-racer. ”Banen har ikke så mange hurtige sving, og det er helt klart en fordel for vores Ginetta.”

”Af de baner, jeg har kørt på, er Portimao den bane, hvor det går mest op og ned. Det gør det selvfølgelig også på Spa i Belgien, men her er det på en kortere distance. Her går det op og ned fra det ene sving til det næste.”


Mikkel Gaarde Pedersen kører i denne weekend den sidste ELMS-afdeling
(Foto: JJ Media)

Ligesom i de foregående løb i European Le Mans Series starter Mikkel Gaarde Pedersen sammen med amerikanske Wyatt Brichacek og estiske Antto Rammo. Trioen har to top 6-placeringer i bagagen fra de hidtil kørte løb.

”Hvis tingene flasker sig, kan vi måske kæmpe med om en placering i top 3,” siger racerkøreren fra Egernsund.

GP Racing Mikkel Pedersen


Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Portimão
  • 18/10/25 - Portimão - ELMS
  •