 (Foto: DS3 Cup)
Fredagens testkørsel foregik i perfekt efterårssolskin og rimelige temperaturer, så de fremmødte kørere fik både varme i dækkene og inde under kørerdragterne, da de fik en forsmag på en sæson i DS3 Cup.
Der var masser af positive tilkendegivelser og konstruktive tanker fra kørerne, og flere af dem har taget skridtet videre og startet dialog omkring et sæde i den kommende sæson. Et skridt, som er godt hjulpet på vej af de lave omkostninger ved deltagelse i klassen.
"Det er svært at få mere racerløb for pengene, end man gør i DS3 Cup. At kunne køre en fuld sæson for et pænt stykke under 200.000,- i en bil, som både lyder og kører som en racerbil, er næsten uhørt, men det er ikke desto mindre det, vi kan dokumentere fra en lang række deltagere", siger Martin Jensen, som forventer en opblomstring i mærkeklassen i den kommende sæson:
"Der er rigtig mange, som kigger nysgerrigt på DS3 Cup lige nu, og jeg forventer at vi får et pænt felt med en blanding af unge og erfarne kørere, som skal ud og kæmpe side om side i en fin racerbil til overkommelige penge", siger han.
Der vil snart blive indkaldt til informationsmøde for kørere og teams med interesse i at deltage i DS3 Cup 2026.
DS3 Cup
Kim Gripping Læs mere om: Sturup Raceway |