Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Titel i hus inden sæsonens sidste internationale løb

Danish Endurance
Championship 

07/10/25 

DEC - Danish Endurance ChampionshipMikkel O. Pedersen tog dansk langdistancetitel inden sæsonafslutning i Spanien
 

I den kommende weekend deltager Mikkel O. Pedersen i sit sidste løb i denne sæson. Han skal have sin tredje start i årets GT World Challenge Europe for italienske Dinamic Motorsport, og det kommer til at ske på Formel 1-banen ved Barcelona.

”Der bliver rart med et tørvejrsrace,” siger racerkøreren fra Struer, som i weekenden sammen med Walther Trabjerg sikrede sig mesterskabet i den hurtigste division i Danish Endurance Championship på Padborg Park.


I regnvejret på Padborg Park tog Mikkel O. Pedersen og Walther Trabjerg en løbssejr og blev mestre i den hurtigste division i Danish Endurance Championship,
(Foto: Andreas Nygaard)

”Det var to dage med regn. Når det så ud til, at der bare var en chance for, at banen ville tørre op, kom der vand igen. Vi fik slet ikke brugt vores sidste pulje af slicks. Vi endte med at få kørt alle vores regnvejrsdæk ned, så dem har vi ikke flere tilbage i teamet.”

I regnen lørdag eftermiddag kørte Mikkel O. Pedersen sig sammen med Walther Trabjerg i dennes Porsche 911 GT3 R sig til sejren i det timelange løb. Dermed var mesterskabet i den hurtigste division 6 i hus. Søndagsløbet blev derimod kort for makkerparret. En snurretur på første omgang sendte Walther Trabjerg ud på græsset, der om noget var endnu mere glat end Padborg Parks asfalt.

”Det var ærgerligt, men godt at vi havde lukket mesterskabet i heat 1. Walther har gjort det fantastisk i år, lige fra at have mistet ABS-systemet på Ring Djursland til at køre på Padborg Parks hurtige langsider i voldsomt regnvejr,” siger Mikkel O. Pedersen. ”Nu har teamet så vundet tre mesterskaber i år, efter at Jan Engelbrecht tog en titel i Special Saloon Car og Kasper Søholm vandt Masters-klassen i Porsche Sprint Challenge Scandinavia.”

Walther Trabjerg og Mikkel Pedersen sad bag rattet af én af de tre biler, Mikkel O. Pedersen Racing indsatte i finalen i Danish Endurance Championship.

”Jesper Leen Jensen stillede op i sin Cup-racer i samme division som Walther og jeg, men han gjorde det godt. I lørdagsløbet havde han farten til at kunne have slået Ronnie Bremer og Johnny Pedersen i en tilsvarende bil, hvis ikke han havde begået en fejl og måtte en tur igennem pitten,” fortæller Mikkel O. Pedersen. ”Martin Hansen og Lars Engelbreckt Pedersen kørte to gode race, hvor de i division 5 – der havde flest deltagere – fik to tredjepladser.”

Når kørerdragten er blevet tør, pakker Mikkel O. Pedersen den og sin hjelm i kufferten og flyver til Spanien, hvor han skal deltage i finaleløbet i GT World Challenge for Dinamic Motorsport.

”Jeg glæder mig til igen at skulle ud at køre internationalt,” siger han. ”Jeg starter atter sammen med Jop Rappange og Federico Al Rifai, og selv om bilen har ballastvægt, fordi de er 25 kilo lettere end mig, vil jeg gøre mit yderste for at, vi får et godt resultat.”

”Det er nogle år siden, at jeg har kørt på banen ved Barcelona. Den er blevet ændret siden mit sidste løb, hvor den afsluttende del af omgangen er blevet hurtigere. Men jeg glæder mig til at prøve den igen og ikke mindst atter at køre i den nye Porsche 991 GT3 R, så jeg kan få noget mere erfaring med den bil hjem til teamet.”

Mikkel O. Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Circuit de Catalunya
  • Padborg Park
  • 05/10/25 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 12/10/25 - Circuit de Catalunya - GT World Challenge Endurance
  •