Det unge racertalent fra Horsens har taget alle med storm, siden han skiftede gokarten ud med en rigtig racerbil i starten af 2024.
 (Foto: JJ Media)
Det hidtidige højdepunkt i racerkarrieren kom lørdag for to uger siden, da han vandt sit første racerløb i Super GT klassen – det vel at mærke, på den kun anden rigtige løbsweekend, at Terkildsen deltog i.
Super GT feltet består af flere Danmarksmestre, med adskillige tusinde timer i en racerbil, og alligevel var det en 15-årig knægt som slog dem alle sammen, på den selv samme Padborg Park.
Men selvom der allerede har været succes i 2025, er målet så absolut at gentage det denne weekend. Med over 20 tilmeldte i klassen, er det så absolut ikke nogen selvfølge, og både Marcus og Birk Motorsport, som servicerer den sorte og grønne racer med startnummer 222 i sideruden, har arbejdet hårdt på forberedelserne, lige siden raceren blev læsset af på værkstedet, efter Night Race.
Mens sidste løbsweekend blev afviklet delvis efter solnedgang, er der denne gang traditionelt racerløb i fuldt dagslys. Dermed ikke sagt, at det bliver nogen nem weekend. Vejrudsigterne er aktuelt meget usikre på om der kommer regn – og hvor meget. Men når man kører racerløb i starten af oktober måned, så er der bare en ekstra stor risiko for regn og kold asfalt, hvilket giver markant anderledes vejgreb end på en varm sommerdag. Så det gælder om at finde den rigtige opsætning på raceren, så den kan generere så meget vejgreb som muligt.
Derfor er de to træninger lørdag formiddag også utroligt vigtige, for at være velforberedt til tidtagningen, som køres lørdag eftermiddag.
Søndagen starter med warm up og gæstekørsel, efterfulgt af det altid populære gridshow, hvor der er mulighed for at komme ud på selve racerbanen, og møde racerkørerne, se deres biler helt tæt på, og få en autograf med hjem.
 (Foto: JJ Media)
Da Marcus Terkildsen først kom med i Super GT sæsonen halvvejs gennem 2025, har han ikke noget at køre for rent mesterskabsmæssigt, så det er udelukkende dagsresultatet som gælder. Det gør at han kan køre meget mere frit, uden nogen form for nerver.
Teamet håber på at se en masse velkendte ansigter til finalen på Padborg Park, men ellers har man muligheden for at følge hele søndagen direkte YouTube via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=ULbkZ1i8Ing
Tidsplanen for weekenden ser således ud (med forbehold for eventuelle ændringer):
Lørdag
Super GT træning 1 09:15
Super GT træning 2 11:55
Super GT tidtagning 15:35
Super GT Superpole 16:00
Søndag
Super GT Gæstekørsel + Warm Up 10:48
Super GT Gridshow 11:48
Super GT Heat 1 12:33
Super GT Heat 2 15:26
Super GT Heat 3 16:26
Marcus Terkildsen Motorsport
Læs mere om: Marcus TerkildsenPadborg Park05/10/25 - Padborg Park - Super GT Danmark |