Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Nicklas Nielsen og Ferrari stærkt udfordret i VM-løb på Fuji

FIA WEC 
29/09/25 

World Endurance ChampionshipDen danske Ferrari-fabrikskører havde en hård søndag på Fuji Speedway, hvor han sammen med holdkammeraterne fra det italienske fabriksteam sluttede lige uden for pointene.
 


(Foto: Ferrari Media)

Efter et stærkt podieresultat i Texas for tre uger siden havde Nicklas Nielsen og holdkammeraterne fra Ferraris fabriksteam, Antonio Fuoco og Miguel Molina, store udfordringer i syvende afdeling af FIA World Endurance Championship, som blev afviklet søndag på Fuji Speedway i Japan søndag morgen.


(Foto: Ferrari Media)

Danskeren startede det seks timer lange løb fra en 15.-plads og gjorde som sædvanlig en solid figur i løbets tidlige fase. Trekløverets røde Ferrari 499P var på et tidspunkt fremme på en ottendeplads i det 18 biler store og benhårde Hypercar-felt – men flere afbrydelser og neutraliseringer af løbet undervejs gjorde det vanskeligt for holdet at præstere, og Nicklas Nielsen og teamkammeraterne måtte tage til takke med en 11.-plads.


(Foto: Ferrari Media)

En tidsstraf, som først blev afgjort i timerne efter løbet rykkede imidlertid holdet ned på en 12. plads.


(Foto: Ferrari Media)

– Fuji har aldrig været god ved os, og også dette løb var hårdt. Vi forsøgte at udnytte det potentiale, vi havde til rådighed, men måtte erkende, at en topplacering var urealistisk. De mange afbrydelser påvirkede vores løb, og det var umuligt at genvinde placeringer. I Bahrain skal vi helt sikkert gøre det bedre og bidrage til, at Ferrari vinder konstruktørmesterskabet.


(Foto: Ferrari Media)

Inden ottende og sidste afdeling af årets VM for sportsvogne holder Nicklas Nielsen en foreløbig femteplads i kørermesterskabet med mulighed for at slutte sæsonen på mesterskabspodiet. Ferrari fører konstruktørmesterskabet, hvor tætteste konkurrent hedder Porsche. Det hele afgøres til finalen på Bahrain International Circuit den 8. november.


(Foto: Ferrari Media)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Fuji
  • 28/09/25 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •